MÆRKBAR: Vil I være med til at udvikle fremtidens musikfællesskaber?

MÆRKBAR – et nyt nationalt program, der skal skabe flere veje ind i musikken for unge mellem 16 og 25 år.

DMK driver programmet, som over de næste fire år giver 15 lokale projekter mulighed for at bygge bro til nye musikfællesskaber med unge, der står udenfor de eksisterende miljøer.

Projekterne skal tage udgangspunkt i samarbejde mellem musik- og kulturskoler og andre aktører og institutioner, der arbejder med unge. ‘Andre aktører’ kan være lokale, kommunale og nationale aktører på musik- kultur-, uddannelses- og foreningsområdet.

Som en del af programmet tilbydes økonomisk støtte, kompetenceudvikling og et nationalt netværk på tværs af kommuner og aktører.

Vedhæftet finder du flyer med yderligere information om programmet.

Du kan læse mere om MÆRKBAR samt ansøge om deltagelse  HER

Ansøgningsdeadline: Mandag d. 2. marts 2026 klokken 12.00.

Ansøgere får svar onsdag d.18. marts 2026

Infomøde med mulighed for spørgsmål til ansøgningen:

Fredag 16. januar 2026, kl. 10 til 11:30 (online)

Du deltager i mødet ved at klikke HER

Tuborgfondet Logotype Red RGB ok 1 - Danske Musik- og Kulturskoler
Maerkbar - Danske Musik- og Kulturskoler
Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.