Lovgivning

/ Om os

Lovgivning

Med kommunalreformen i 2007 blev det lovpligtigt for alle kommuner i DK at have en musikskole. 

Reguleret efter Musikloven

Danmark fik sin første musiklov i 1976. I 1990 fik musikskolerne eget kapitel i Musikloven.

1. januar 2014 fik musikskolerne yderligere egen bekendtgørelse: Bekendtgørelse af lov om musik

Det daværende Musikudvalget under Statens Kunstråd tog initiativet til den nye bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen erstattede de tidligere ’Vejledende standardvedtægter for musikskoler’ og ’Vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning’.

En skal-opgave for kommunerne

Musikskolerne er én af de få skal-opgaver på kulturområdet. Alle kommuner skal via musikskolerne tilbyder børn og unge musikundervisning (jf. bekendtgørelse af lov om musik). 

Med Folkeskolereformen (2014) er der desuden indskrevet en gensidig forpligtelse til samarbejde mellem folkeskoler og musikskoler. Den gensidige forpligtelse til at samarbejde er både skrevet ind i Musikloven og Folkeskoleloven. 

Konkret står der i musikloven, at ”kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder musik”. 

I lov om folkeskolen står, at kommunens folkeskoler skal indgå i samarbejder med kommunale og kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. 

Finansieret kommunalt, statsligt og via brugerbetaling

Musik- og kulturskolerne finansieres primært af kommunalt tilskud og brugerbetaling.

Musikskolerne modtager også et statslige tilskud, der alene gives til musikskoledelen. Kulturskolernes aktiviteter, der ikke handler om musik, modtager ikke statsstøtte. 

Ifølge Musikloven kan det statslige tilskud udgøre 25 % af udgifterne til lærerlønnen. Siden 1994 har det statslige tilskud dog været faldende, og det udgør nu omkring 12 %. Det er en betingelse for at opnå statstilskud, at musikskoleelevernes egenbetaling for undervisningen ikke overstiger 33 % af bruttoudgiften ved skolens drift.

Kommunerne er således den absolut største bidragsyder til musik- og kulturskolerne. Det afhænger af den enkelte kommunes prioritering, hvad det koster at modtage undervisning (dog max 33 % af bruttoudgiften ved undervisningen).

MGK er også en musikskoleopgave

MGK står for musikalske grundkurser. MGK er et 3-årigt overbygningskursus knyttet til en musikskole. Undervisningen kan foregå over fire eller fem år, hvis den kombineres med en gymnasial uddannelse eller anden skolegang.

MGK er et tilbud til unge mellem 14 – 25 år (der kan dispenseres fra aldersgrænserne).

Kursets formål er at:

  • uddanne musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv
  • forberede til optagelse på en videregående musikuddannelse

Eleven optages på én af ’Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik’ godkendt studielinje. Alle MGK-centre udbyder en klassisk studielinje og en rytmisk studielinje. Desuden kan MGK-centrene udbyde andre studielinjer indenfor musikudøvelse og -skaben, fx produktionslinjer, lydlinjer, folkemusiklinjer, AM-linjer mm.

MGK har egen bekendtgørelse: Bekendtgørelse om musikalske grundkurser og finansieres af staten.  

Hvad er en kulturskole?

Over halvdelen af de kommunale musikskoler udbyder også undervisning i andre kunstretninger, fx billedkunst, drama og dans. I de tilfælde bruges også betegnelsen ’kulturskole’. Modsat vore naboer i Norge og Sverige, har Danmark endnu ikke fået en Kulturskolelov. Der er en stigende interesse hos børn og unge for at kunne udfolde og dygtiggøre sig indenfor flere kunstarter. Derfor ser vi i disse år, at kommunerne udvider musikskolerne til også at være kulturskoler.

Mini-survey