Ny pulje støtter praksisnær uddannelse: Sådan skaber I forløb lokalt

- Danske Musik- og Kulturskoler

Mange pædagoger drømmer om at kunne spille guitar med børnene eller om at styrke deres kompetencer inden for andre kreative områder. En ny pulje giver medlemmer af BUPL muligheder for at tilegne sig netop disse færdigheder via skræddersyede forløb. Det vil sige, at fx dagtilbud og SFOer kan søge midler til, at musik- og kulturskolerne laver forskellige tilbud, hvor opkvalificering af det pædagogiske personale er målet.

Puljen er en del af Den Kommunale Kompetencefond, der støtter uddannelse, som giver medarbejderne et øget kompetenceniveau og udviklingsmuligheder på arbejdsmarkedet. Fonden er blevet til gennem en aftale med KL, BUPL og andre organisationer, og som en del af aftalen har pædagoger mulighed for at søge en særlig pulje til praksisnær kompetenceudvikling.

Hvilke uddannelser kan der søge støtte til?

Den særlige pulje til praksisnær kompetenceudvikling støtter uddannelsesforløb, der styrker pædagogers praksisnære kompetencer i det pædagogiske arbejde herunder musiske og kreative kompetencer. Der er ingen krav til, at uddannelserne giver ECTS-point.

Midler og tilskud

Fonden kan udbetale op til 30.000 kr. pr. deltager inden for en periode på 12 måneder.

Arbejdsgiver skal finansiere 20 procent af uddannelsen, og kompetencefonden dækker de resterende 80 procent.

Der er mulighed for fuld vikardækning.

Hvordan gør man?

Læs meget mere om puljen og om, hvordan man søger HER

Bliv inspireret af de gode eksempler:

Mange af DMKs medlemsskoler arbejder allerede med musikalsk og kunstnerisk kompetenceforløb/sidemandsoplæring af pædagogisk personale i kommunerne.

Herunder har vi samlet en række cases til inspiration:   

Q & A om Den Kommunale Kompetencefond 
Positivliste over forhåndsgodkendt efter- og videreuddannelse 
Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Fejring af den klassiske musiks næste generation

Tid: 1 marts 2026, kl. 11:30

Sted: DR Koncerthuset

DR Koncerthuset fyldes af unge symfoniorkestre fra hele
landet, når Danske Musik- og Kulturskoler og DR Musikariet inviterer til BRUS – en storslået, national fejring af den klassiske musiks næste generation.

Arrangementet er åbent og fleksibelt for publikum. Med din billet kan du bevæge dig frit ind og ud af DR Koncerthuset i løbet af dagen og opleve hele programmet eller udvælge de koncerter og værker, der har din interesse. Publikum i alle aldre er velkomne.
Kom forbi i kortere tid eller bliv hele dagen, og vær med til at fejre de unge musikere.

Dagens program - Koncertsalen

Sankt Annæ Symfoniorkester (SASO)

  • Pjotr Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 i e-mol, op. 64

Aalborg Ungdomssymfoniorkester (AUS)

  • H.C. Lumbye: Dronning Louises Vals
  • Jacob Gade: Tango Jalousie
  • Antonín Dvořák: Slavisk Dans nr. 3, op. 46
  • Carl Maria von Weber: Klarinetkoncert nr. 1 i f-mol, op. 73 – 2. sats
  • Ferdinand David: Concertino for trombone i Es-dur, op. 4 – 1. sats
  • Arturo Márquez: Danzón nr. 2

Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester (DUSIKA)

  • W.A. Mozart: Tryllefløjten – ouverture, K. 620
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 3. sats
  • Béla Bartók: Rumænske Folkedanser
  • Alexander Borodin: Polovtserdanse (fra Fyrst Igor)

Nordsjællands Ungdomssymfoniorkester (NUO)

  • Henry Purcell: Rondeau (fra Abdelazer)
  • G.F. Händel: La Réjouissance (fra Music for the Royal Fireworks)
  • Carl Nielsen: Forspil til 2. akt af Saul og David
  • Edvard Grieg: Peer Gynt Suite nr. 1, op. 46 – Morgenstemning
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 1. sats
    H.C. Lumbye: Britta Polka

Fælles finale – alle orkestre

  • Georges Bizet: Les Toreadors (fra Carmen Suite nr. 1)

Dirigent ved fællesorkester: Morten Ryelund

Konferencier: Ole Bartholin Kiilerich

Guide til tilmeldingen

Denne vejledning henvender sig til musik- og kulturskolernes kontaktpersoner i forbindelse med tilmelding af ensembler til Musikskoledage i Tivoli 2027.

Tilmeldingen fungerer som en forhåndstilmelding og anvendes til den overordnede planlægning af arrangementet. Mere detaljerede oplysninger indsamles på et senere tidspunkt hos de ensembler, der tildeles spilletid.

Hvis en musikskole ønsker at tilmelde flere ensembler, skal tilmeldingsformularen udfyldes separat for hvert ensemble.

Download printvenlig version: 

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.