Fællesskab, glæde og musikalske aha-oplevelser

Hvordan mærkes OrkesterMester ude på skolerne? Det spørgsmål har vi stillet de mennesker, der er tættest på børnene – lærere, pædagoger og kulturskolelærere.

I de nye cases fra OrkesterMester kan du læse om børn, der finder modet til at stå frem gennem musikken, om lærere, der oplever, hvordan orkesterfællesskabet styrker relationer i klassen, og om kulturskoler, der ser, hvordan samarbejdet skaber helt nye rammer for musikundervisningen.

Casene viser, at OrkesterMester er mere end et musikprojekt. Det er et fællesskab, der giver børnene mulighed for at opleve musik som noget, man kan lykkes med sammen uanset forudsætninger.

Skaber fællesskaber gennem kunst og kultur

OrkesterMester giver børn mulighed for at stå på en scene, mærke stoltheden og opdage, at de kan mere, end de troede. Og vigtigst af alt: At musikken binder dem sammen som klasse, som orkester og som fællesskab.

OrkesterMester er forankret i Danske Musik- og Kulturskolers vision om at gøre musik tilgængelig for alle børn i Danmark. OrkesterMester skaber skoleorkestre på skoler, der ikke tidligere har haft et.

Programmet er udviklet i tæt samarbejde med kulturskoler og folkeskoler og bygger på DMKs grundlæggende ambition om at skabe stærke fællesskaber gennem kunst og kultur.

Med OrkesterMester sætter DMK fokus på samarbejde på tværs af skoler og musik- og kulturskoler, så børn får mulighed for at opleve orkesterlivet som en del af deres hverdag og opdage, at musik kan være en fællesstyrke – uanset hvor man starter.

København, Lykkebo Skolen: 
Holstebro: 
Odense 
København, Kildevældsskolen: 
Horsens: 
Aabenraa
Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.