DMKs rundspørge op til kommunalvalget: Sådan ser borgmestrene på musik- og kulturskolerne

Jeg mener, Bornholms Kulturskole spiller en væsentlig rolle for børn og unges trivsel og fællesskab på øen.

Gennem undervisning i musik, teater, billedkunst og forfatterskab får børn og unge mulighed for kreativ udfoldelse, fordybelse og samarbejde, hvilket styrker både deres selvtillid, sociale kompetencer og livsglæde.

Skolen fungerer som et samlingspunkt i lokalsamfundet, hvor fælles kulturelle aktiviteter og koncerter bidrager til sammenhængskraft og lokal identitet – noget særligt vigtigt i en ø-kommune som Bornholm.

Kommunens støtte til kulturskolen ser jeg som en investering i børn og unges udvikling og livsduelighed, snarere end en udgift.

Bornholms Regionskommune arbejder allerede for at sikre bred adgang, blandt andet gennem et varieret udbud af aktiviteter og samarbejder med skoler, kulturinstitutioner og foreninger. Vi gør brug af fritidspas, så alle børn og unge har mulighed for at deltage, uanset økonomisk og social baggrund.

Udviklingen fra en traditionel musikskole til en bred kulturskole med flere kunstarter har styrket skolens relevans og rækkevidde. Den tværkunstneriske tilgang skaber nye fællesskaber og giver flere børn mulighed for at finde deres kreative ståsted. For at understøtte denne udvikling bør der nationalt sikres stabile rammer og økonomi, bedre adgang til fripladser og transportstøtte samt et stærkere samarbejde mellem kulturskoler, folkeskoler og fritidsliv.

Bornholms Kulturskole er et godt eksempel på, hvordan kulturel dannelse kan styrke trivsel, fællesskab og fremtidige muligheder for børn og unge.

I Brøndby Kommune har vi ikke en kulturskole som sådan, men vi har Brøndby Ungdoms- & Musikskole, som rummer mange af de samme kvaliteter og muligheder. Her mødes børn og unge blandt andet om musikken, om fællesskabet og om glæden ved at skabe noget sammen.

Hvordan vurderer du, at musik- og kulturskolen bidrager til børn og unges trivsel i kommunen?
Brøndby Ungdoms- & Musikskole spiller en vigtig rolle for børn og unges trivsel. Gennem musik og andre kunstarter får de mulighed for at udtrykke sig, opdage nye sider af sig selv og opleve succeser uden for klasselokalet. Det er arenaer, hvor børn kan finde identitet, opbygge selvtillid og opleve, at de lykkes.
Vores kulturpolitik peger netop også på, at kunst og kultur er med til at udvikle børns fantasi, livsmestring og livskvalitet, og udvide deres blik på verden.

Hvilken rolle spiller musik- og kulturskolen for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet?

Ungdoms- & Musikskolen er et naturligt samlingspunkt i Brøndby, hvor børn, unge og familier mødes på tværs af baggrunde og bydele. Her opstår venskaber og fællesskaber, som styrker sammenhængskraften i vores kommune.

I vores kulturpolitikken fremhæves netop institutioner som Ungdoms- & Musikskolen som centrale aktører i udviklingen af lokalsamfundets kulturliv. Her bliver børn og unge en del af meningsfulde sociale sammenhænge, der styrker både identitet og fællesskab.

Ser du kommunens støtte til musik- og kulturskolen som en udgift – eller som en investering?
Jeg ser det som en klar investering i børn og unges udvikling og livsduelighed. Kultur er med til at give livet farver, og handler om dannelse, fællesskab og evnen til at finde sin plads i verden.

Når børn møder og udøver kultur, udvikler de både personlige og sociale kompetencer, der rækker langt ud over kulturområdet. Det er en investering, der skaber trivsel, livslang læring og et stærkere, mere inkluderende lokalsamfund.

Hvordan arbejder kommunen for at sikre, at alle børn og unge har adgang til kulturskoletilbud?
I Brøndby har vi et klart fokus på, at kultur skal være for alle, uanset forældrenes økonomi eller hvor man bor. Vores kulturpolitik understreger netop, at mangfoldighed gør os stærkere, og at vores tilbud skal favne bredt.

Derfor arbejder vi tæt sammen på tværs af skoler, daginstitutioner og Ungdoms- & Musikskolen for at gøre kultur til en naturlig del af børns hverdag. Vi prioriterer samarbejder, der sikrer, at alle børn og unge møder et varieret og inspirerende udbud af kulturaktiviteter.

Hvordan prioriterer kommunen samarbejder mellem kulturskolen og andre aktører?
Samarbejde er en hjørnesten i Brøndbys kulturliv. Vi arbejder målrettet på at styrke forbindelserne mellem vores kulturinstitutioner, foreninger, skoler og kulturhuse.

Ungdoms- & Musikskolen spiller her en vigtig rolle som bindeled mellem undervisning, fritid og fællesskab. Når aktørerne samarbejder, skaber det nye aktiviteter og oplevelser, som binder hverdagen sammen for børn og unge, fra skolen til fritiden og kulturen.

I mange kommuner udvides musikskolen til en bredere kulturskole. Hvordan ser du på denne udvikling?
Udviklingen mod et bredere kulturbegreb i musikskolerne er positiv og afspejler, hvordan børn og unge i dag udtrykker sig på mange forskellige måder gennem musik, bevægelse, kunst, håndværk og digitale medier.

I Brøndby arbejder vi allerede med kultur i en bred forstand, hvor musik- og kulturområdet ses i sammenhæng, og hvor forskellige udtryksformer spiller sammen. Det giver børn og unge mulighed for at udfolde sig kreativt og blive en del af levende fællesskaber gennem kunst og kultur.

Hvad mener du, der skal til fra nationalt hold for at styrke musik- og kulturskolerne i Danmark?
Der er brug for tydeligere national anerkendelse af musik- og kulturskolernes betydning for børn og unges dannelse og trivsel. Staten kan med fordel bidrage med fælles rammer, inspiration og videndeling, så kommunerne kan udvikle kulturskoletilbud med høj kvalitet og bred tilgængelighed.
Samtidig kan et tættere samarbejde mellem stat, kommuner og kulturaktører understøtte, at flere børn møder kultur som en naturlig del af deres hverdag.

Kulturskolerne bør ses som en central del af børn og unges dannelse – på linje med idrætsområdet – fordi de skaber fællesskab, trivsel og livsmod.

Hvordan vurderer du, at musik- og kulturskolen bidrager til børn og unges trivsel i jeres kommune? 
Det bidrager til stor trivsel. Vi har mange børn der gerne vil gå i musikskolen. Og det skaber glæde og sammenhold at gå til musik. Samtidig er der stor anerkendelse i lokalsamfundet af musikskolen og det er et godt tilbud til de børn der ønsker at prøve kræfter med musik og sang.  Og samtidig vider skolen vejen for, at man kan være musisk sammen. 

Hvilken rolle spiller musik- og kulturskolen for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet? 
Det har en stor rolle. Fx holder musikskolen mange arrangementer. Som fx åben koncert på skolerne, også i skoletiden. Derudover synger jeg og musikskolelederen 4 gange om året sammen, hvor vi har fællessang i det åbne land rundt om i kommunerne. Det har vi lanceret som ”Den syngende kommune”

Ser du kommunens støtte til musik- og kulturskolen som en udgift – eller som en investering i børn og unges udvikling og livsduelighed? 
Absolut en investering og endda en god investering.

Hvordan arbejder kommunen for at sikre, at alle børn og unge har adgang til kulturskoletilbud, uanset forældrenes økonomi eller bopæl? 
Det ligger i den dyre ende, men min oplevelse er, at forældre prioriterer det. 

Hvordan prioriterer kommunen samarbejder mellem kulturskolen og andre lokale aktører – fx folkeskoler, spillesteder, biblioteker eller foreninger? 
Musikskolen er deltagende i mange af byens kulturelle tilbud og der er et tæt samarbejde mellem hele kulturområdet. 

I mange kommuner udvides musikskolen til en bredere kulturskole med flere kunstarter. Hvordan ser du på denne udvikling i jeres kommune? 
Det har vi allerede i Dragør kommune og det skal vi blive ved med at have.

Hvad mener du, der skal til fra nationalt hold – fx fra Christiansborg – for at styrke musik- og kulturskolernes rammer og betydning i Danmark? 
Politisk fokus på den forskel, musikskolerne gør og give muligheder for at indtænke dem i tilbud til børn og unge fra vuggestue til folkeskole.

Hvordan vurderer du, at musik- og kulturskolen bidrager til børn og unges trivsel i jeres kommune?

Kultur er vigtig for dannelse og fællesskaber. Vi er stærke på kulturområdet i Helsingør Kommune, og har mange tilbud til børn og unge, og vi introducerer kunstarterne for børnene i folkeskolen. Vi har også spændende kunsttilbud til børnene – f.eks. kan de melde sig til billedskolen ligesom vi har en rigtig god musikskole. Og så har vi tre biblioteker, hvor særligt biblioteket på Kulturværftet er unikt. Og vores ungdomsskole har også stort fokus på kultur – f.eks. den årlige musical. Kort sagt, så mener jeg, at musik- og kultur er vigtigt for vores børn og unge!

Hvilken rolle spiller musik- og kulturskolen for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet?

Musik og kultur spiller også en stor rolle for vores lokalsamfund. Vi har f.eks. kulturhuse flere steder i kommunen for netop at sikre fællesskab og sammenhængskræft. Kultur og fællesskab er bærende elementer i kommunens vision

Ser du kommunens støtte til musik- og kulturskolen som en udgift – eller som en investering i børn og unges udvikling og livsduelighed?

Det er en investering. Og derfor ligger Helsingør Kommune også højt blandt landets kommuner, når det gælder kulturudgifter per borger. 

Hvordan arbejder kommunen for at sikre, at alle børn og unge har adgang til kulturskoletilbud, uanset forældrenes økonomi eller bopæl?

Vi sikrer, at også skoleelever får kulturoplevelser. Vi har gadeteater, der kommer ud i udsatte boligområder og vi har kulturpas til de unge. Det er blot få eksempler. 

Hvordan prioriterer kommunen samarbejder mellem kulturskolen og andre lokale aktører – fx folkeskoler, spillesteder, biblioteker eller foreninger?

Vi har medarbejdere ansat, der sørger for at koordinere mellem de mange aktører

I mange kommuner udvides musikskolen til en bredere kulturskole med flere kunstarter. Hvordan ser du på denne udvikling i jeres kommune?

Udover MGK har vi også BGK Artlab og SGK på Hamlet Studio

Hvad mener du, der skal til fra nationalt hold – fx fra Christiansborg – for at styrke musik- og kulturskolernes rammer og betydning i Danmark?

Det kunne være godt med opbakning og støtte til de store regionale kulturhuse, der så fik til opgave at dygtiggøre de mindre kulturhuse – og hvor fokus er netop på at styrke kulturen til børn og unge.

Hvordan vurderer du, at musik- og kulturskolen bidrager til børn og unges trivsel i jeres kommune?

Vores kulturskoler bidrager i høj grad til trivslen. Ud over at drive nogle populære fritidshold, så er alle kulturskolerne involveret i mange projekter med dagtilbud, folkeskoler, det specialiserede område, samt de fleste af vores festivaler og events.

Hvilken rolle spiller musik- og kulturskolen for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet?

Vigtig rolle. De sørger for at børn og unge oplever kunst og kultur sammen. Både som publikum, men i endnu højere grad som deltagere og medskabere. F.eks har Komediehuset (den lokale teaterskole) et folkeensemble hvor helt almindelige borgere i alderen 5-77 år, spiller teater i forskellige eventsammenhænge. Det giver et helt særligt sammenhold – med teater som fundament.

Ser du kommunens støtte til musik- og kulturskolen som en udgift – eller som en investering i børn og unges udvikling og livsduelighed?

I Horsens taler vi meget om kulturens betydning. Kulturskolerne understøtter både den sociale, kreative, intellektuelle og emotionelle betydning, og det ser vi som en vigtig investering i børn og unges trivsel.

Hvordan arbejder kommunen for at sikre, at alle børn og unge har adgang til kulturskoletilbud, uanset forældrenes økonomi eller bopæl?

Vi har lavet en grundig kortlægning af børn og unges møde med kunst og kultur. Her kigger vi ind i alle tilbud, både de obligatoriske og dem man kan gå til i fritiden. Vi bruger den viden til at igangsætte initiativer, så vi sikrer, at flest mulige børn og unge møder kulturen. Vi ved i hvilke postnumre, der er mindst kultur at gå til, og i hvilke der er mest. Det betyder at vi de sidste par år har startet en række initiativer i de mindst besatte områder for netop at arbejde bevidst og målrettet med den viden, vi har fået.

Hvordan prioriterer kommunen samarbejder mellem kulturskolen og andre lokale aktører – fx folkeskoler, spillesteder, biblioteker eller foreninger?

Horsens er en førende kulturkommune og en af grundene er, at vores kulturskoler er særligt aktive og har gang i rigtig mange samarbejdsprojekter. Så det er noget, vi som kommune prioriterer højt.

I mange kommuner udvides musikskolen til en bredere kulturskole med flere kunstarter. Hvordan ser du på denne udvikling i jeres kommune?

Vi har i mange år haft fire kulturskoler. En billedskole, en teaterskole og en musik- og balletskole. Det at have mange kunstarter i spil – som selvstændige kulturskoler, der arbejder tæt sammen – mener vi er en genial opskrift. Det sikrer en stærk faglighed og medvirker til, at børn ikke kun primært møder musikken.

Hvad mener du, der skal til fra nationalt hold – fx fra Christiansborg – for at styrke musik- og kulturskolernes rammer og betydning i Danmark?

En fælles kulturskole-lov. Vilkårene og rammebetingelserne er i dag for forskellige.

Hvordan vurderer du, at musik- og kulturskolen bidrager til børn og unges trivsel i jeres kommune?

På en rigtig god måde – som en del af mangfoldigheden i vores kommune

Hvilken rolle spiller musik- og kulturskolen for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet?

Afgørende, at vi har så mange tangenter at spille på som muligt

Ser du kommunens støtte til musik- og kulturskolen som en udgift – eller som en investering i børn og unges udvikling og livsduelighed?

Helt klar en investering

Hvordan arbejder kommunen for at sikre, at alle børn og unge har adgang til kulturskoletilbud, uanset forældrenes økonomi eller bopæl?

Ved tilskudsmuligheder

Hvordan prioriterer kommunen samarbejder mellem kulturskolen og andre lokale aktører – fx folkeskoler, spillesteder, biblioteker eller foreninger?

Højt – da det er vigtigt, at der er et samspil mellem de forskellige aktører

I mange kommuner udvides musikskolen til en bredere kulturskole med flere kunstarter. Hvordan ser du på denne udvikling i jeres kommune?

Det er også med held sket i vores kommune

Hvad mener du, der skal til fra nationalt hold – fx fra Christiansborg – for at styrke musik- og kulturskolernes rammer og betydning i Danmark?

Lidt flere penge

Hvordan vurderer du, at musik- og kulturskolen bidrager til børn og unges trivsel i jeres kommune? 

Jeg ser, at musik- og kulturskolen bidrager rigtig godt til unges trivsel i Kolding Kommune.

Hvilken rolle spiller musik- og kulturskolen for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet? 

Musik- og Kulturskolen bidrager rigtig godt for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet, specielt for de unge der interesserer sig for musik og kultur.

Ser du kommunens støtte til musik- og kulturskolen som en udgift – eller som en investering i børn og unges udvikling og livsduelighed? 

Jeg ser det helt bestemt som en investering!

Hvordan arbejder kommunen for at sikre, at alle børn og unge har adgang til kulturskoletilbud, uanset forældrenes økonomi eller bopæl? 

Kommunen stiller instrumenter til rådighed i det omfang økonomien tillader det – Nye medlemmer af kulturskolen kan leje instrumenter, der er friplads ordning efter neden viste skema. 

Husstandsindkomst:

• Under 133.000 kr. bevilges 100% friplads
• Mellem 133.000 kr. og 156.000 kr. bevilges 75% friplads
• Mellem 156.000 kr. og 179.000 kr. bevilges 50% friplads
• Mellem 179.000 kr. og 202.000 kr. bevilges 25% friplads
• Over 202.000 kr. bevilges der ikke friplads

Hvordan prioriterer kommunen samarbejder mellem kulturskolen og andre lokale aktører – fx folkeskoler, spillesteder, biblioteker eller foreninger? 

Samarbejdet har høj prioritet.

I mange kommuner udvides musikskolen til en bredere kulturskole med flere kunstarter. Hvordan ser du på denne udvikling i jeres kommune? 

I Kolding Kommune arbejder kulturskolen med kunstarterne – Billedkunst, dans, foto, teaterkunst.

Hvad mener du, der skal til fra nationalt hold – fx fra Christiansborg – for at styrke musik- og kulturskolernes rammer og betydning i Danmark? 

For nuværende bidrager regeringen med 12,5 pct. af lønomkostningerne på musikskolen, lovgivningen giver adgang til 25 pct., hvorfor regeringen bør hæve tildelingen, og ligeledes udvide til at tilskuddet også omfatter kultur, og ikke udelukkende musik.

Hvordan vurderer du, at musik- og kulturskolen bidrager til børn og unges trivsel i jeres kommune?

Langeland musikskole bidrager i høj grad til at børn og unge trives. Udover at musikskolen har et godt og stabilt medlemstal, der modtager individuel eller gruppe undervisning i instrumenter, samspil og kor, så er musikskolens samarbejde med skolerne fantastisk.

Musikskolen står for størstedelen af den obligatoriske musikundervisning på øens folkeskoler. Dette giver også børnene mulighed for at modtage deres musikskoleundervisning på den lokale skole i skoletiden. En model vi er glade for, da Langeland Kommune sin størrelse til trods, har lange afstande som børnene på den måde slipper for.

Musikskolen er desuden fast hver uge i børnehaverne og er her en vigtig figur i overgangsarbejdet mellem børnehave og forårs SFO / skole. Det er den samme underviser fra musikskolen som er i børnehave og indskoling, hvorfor børnene kender personen. Musikskolen sørger på denne måde for at bringe sange og lege med videre fra børnehave til skole og er på denne måde en vigtig brik i at skabe en tryg overgang for børnene, med genkendelighed og rutiner.

Musikskolen står ligeledes for fællessang ved morgensamlinger på skolerne og spiller ofte til diverse arrangementer. I det hele taget er musikskolen meget tydelig og nærværende i Langeland Kommune.

Hvilken rolle spiller musik- og kulturskolen for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet?

Langeland musikskole har en række af offentlige koncerter og spiller ofte i forbindelse med kommunale arrangementer. Dette skaber en festlig ramme og er en bevidst synlighedsstrategi der er med til at skabe fællesskab og god stemning ved diverse arrangementer.

Ser du kommunens støtte til musik- og kulturskolen som en udgift – eller som en investering i børn og unges udvikling og livsduelighed?

Den kommunale støtte til musikskolen er jævnfør ovenstående meget vigtig som investering i børn og unges udvikling.

Hvordan arbejder kommunen for at sikre, at alle børn og unge har adgang til kulturskoletilbud, uanset forældrenes økonomi eller bopæl?

Der er mulighed for fritidspas til kontingent eller udstyr til brug ved en fritidsaktivitet. 

Hvordan prioriterer kommunen samarbejder mellem kulturskolen og andre lokale aktører – fx folkeskoler, spillesteder, biblioteker eller foreninger?

Samarbejdet prioriteres jf. pkt. 1 meget højt og musikskolen er i høj grad synlig i det langelandske gade- og kulturbillede.

I mange kommuner udvides musikskolen til en bredere kulturskole med flere kunstarter. Hvordan ser du på denne udvikling i jeres kommune?

Det har ikke været drøftet i Langeland Kommune. Men skoler og dagtilbud har et tæt samarbejde med kulturinstitutioner som Langelands bibliotek, Langelands Museum, Baggårds teatret i Svendborg som egnsteater, samt en lang række Åben skole aktiviteter.

Hvad mener du, der skal til fra nationalt hold – fx fra Christiansborg – for at styrke musik- og kulturskolernes rammer og betydning i Danmark?

Fortsat fokus på pulje og støtteordninger, der gør det muligt at skabe aktiviteter og gode stabile samarbejder mellem de forskellige aktører på området.

Musik- og kulturskolens betydning for børn og unges trivsel:

Mariagerfjord Kulturskole er en helt central del af vores indsats for at styrke børn og unges trivsel i Mariagerfjord Kommune. Her møder børn og unge helt lokalt musikken og kulturen gennem engagerede undervisere, bliver en del af forpligtende fællesskaber og oplever glæden ved at skabe sammen med andre. Den slags fællesskaber har stor betydning – både for det enkelte barns selvværd og trivsel samt for kommunen som helhed.

Fællesskab og sammenhængskraft

Kulturskolen er en vigtig kulturbærer og et fælles mødested på tværs af lokalområder, alder og baggrund. Koncerter, forestillinger og samarbejder bringer os sammen og giver børn og unge en naturlig rolle som aktive bidragydere til det lokale kulturliv. Det styrker både sammenhængskraften og stoltheden over det sted, man bor.

Udgift eller investering

Vi ser budgettet til Mariagerfjord Kulturskole som en klar investering i børn og unges udvikling og livsduelighed. Her lægger vi fundamentet for kreativitet, samarbejdsevne og vedholdenhed, kompetencer, som rækker langt ud over musikken og kulturen. Det er en investering i både dannelse og fremtidens fællesskab.

Lighed i adgang

Vi arbejder løbende for at gøre kulturskoletilbuddene tilgængelige for alle børn og unge uanset økonomisk eller geografisk baggrund. Det sker gennem økonomisk støtte, samarbejder med folkeskoler og lokale foreninger, og ved at rykke aktiviteterne ud så vi når børn i hele kommunen. Vi ønsker en kulturskole for hele kommunen.

Samarbejder med lokale aktører

Kulturskolen er en naturlig samarbejdspartner i mange af kommunens indsatser. Vi prioriterer tværgående samarbejder – blandt andet med folkeskoler, dagtilbud, musikaktører, biblioteker, ældreområdet og foreningslivet. Når kulturskolen indgår i lokale (og regionale) partnerskaber, skaber det synergi og merværdi, både for børnene og for kulturlivet som helhed.

Udviklingen mod en bredere kulturskole

Vi ser positivt på udviklingen mod en bredere kulturskole, hvor musik, billedkunst, teater og andre kunstarter spiller sammen. Det giver børn og unge mulighed for at finde deres eget udtryk og styrker kulturskolens rolle som kreativt læringsmiljø. På nuværende tidspunkt udbyder vi musik, billedkunst og teater.

Behovet for nationale initiativer

Fra nationalt hold kunne det gøre en stor forskel, hvis der blev sat en tydeligere ramme for musik- og kulturskolernes rolle i børn og unges liv. En mere stabil og målrettet finansiering ville styrke både kvalitet og tilgængelighed. Kultur og kreativitet bør ses som en integreret del af børns dannelse – ikke som et supplement.

Hvordan vurderer du, at musik- og kulturskolen bidrager til børn og unges trivsel i jeres kommune?

Kulturskolen Roskilde bidrager til børn og unges trivsel ved dels at tilbyde undervisning i skoletiden og fritiden, der er fordybende, fællesskabsskabende og udviklende for deres kreative potentialer, og dels at tilbyde en række undervisningsformater til de børn og unge, der har særlige behov. For at forebygge mistrivsel samarbejdes konkret med kommunens Ungeenhed, med organisationen Headspace, med kommunens Fritidsklubber, samt med specialskoler, modtageklasser mv.

Hvilken rolle spiller musik- og kulturskolen for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet?

Kulturskolen arbejder i flere dele af kommunen med åbne, gratis tilbud, hvor børn og unge kan deltage i kreative fællesskaber og ad denne vej finde ud af, om de ønsker at fordybe sig yderligere i de mange øvrige kulturtilbud både i Kulturskolen og i resten af kommunen. Endvidere prioriteres det, at der er lokal Kulturskoleundervisning på alle kommunens folkeskoler.

Ser du kommunens støtte til musik- og kulturskolen som en udgift – eller som en investering i børn og unges udvikling og livsduelighed?

Roskilde har altid haft en stærk musikprofil. Siden 2017 har Roskilde Kommune haft en musikbystrategi, Alle Tiders Musikby, hvor visionen bl.a. handler om de positive effekter det musiske har på mennesker og omverden. I 2025 har kommunens Musikbyudvalg sat særligt fokus på musikkens betydning for de 10-13 åriges trivsel.

Hvordan arbejder kommunen for at sikre, at alle børn og unge har adgang til kulturskoletilbud, uanset forældrenes økonomi eller bopæl?

Kulturskolens undervisning finder både sted i daginstitutioner, folkeskoler, specialskoler, SFO’er, klubber og i diverse andre fritidssammenhænge spredt ud over hele kommunen. Der er derudover åbne, gratis tilbud i nogle af de sammenhænge, hvor børn og unge i øvrigt færdes. Dermed det sikres det, at nogle af de børn, der ellers ikke får mulighed for at møde Kultuskolens tilbud, kan udfolde sig kreativt sammen med andre børn og unge, og evt. senere hjælpes videre til andre tilbud, hvis de ønsker det. Børn med særlige behov kan opnå friplads.

Hvordan prioriterer kommunen samarbejder mellem kulturskolen og andre lokale aktører – fx folkeskoler, spillesteder, biblioteker eller foreninger?

Samarbejde på tværs mellem kulturinstitutioner, folkeskoler og andre fagområder er højt prioriteret i Roskilde. Der er tæt samarbejde mellem Kulturskolen, folkeskolerne, bibliotekerne, Egnsteatret og klubberne, og der samarbejdes også med en række andre aktører og institutioner. Det sker f.eks. i projektet ”Skabertrang”, der har fokus på at nå ud til flere børn og unge og forebygge mistrivsel.

I mange kommuner udvides musikskolen til en bredere kulturskole med flere kunstarter. Hvordan ser du på denne udvikling i jeres kommune?

I Roskilde er det allerede prioriteret at have en Kulturskole, der underviser i en række kunstarter.

Hvad mener du, der skal til fra nationalt hold – fx fra Christiansborg – for at styrke musik- og kulturskolernes rammer og betydning i Danmark?

Musik- og kulturskoler hører under Musikloven, som ikke tilgodeser andre kunstarter end musikken. Det kunne være et forslag at udvide loven til at være en Kulturskolelov. 

Musik er fællesskab, dannelse og glæde. I Rudersdal skal alle børn og unge have mulighed for at udfolde sig kreativt – uanset om det er med violin, trommer, sang eller elektronisk musikproduktion.

Derfor har vi gennem de sidste år udvidet Musik- og Billedskolen og styrker vores investering i kulturen for børn og unge. 

Vi har haft succes med at udvide samarbejdet mellem musikskolen og folkeskolerne i kommunen. Flere børn stifter kendskab med musikkens verden og projektet er en succes. Derfor har vi valgt at gøre projektet varigt. Samtidig har vi bevilget et mindre løb til indkøb af instrumenter. 

Endelig står Rudersdal kommune over for et samarbejde med de nye ejere af kulturstedet Gl. Holtegaard, hvor netop samarbejdet mellem kunststedet og musikskolen er centralt.

Hvordan vurderer du, at musik- og kulturskolen bidrager til børn og unges trivsel i jeres kommune?

Musik, kunst, kultur og kreative fag bidrager i høj grad til børn og unges trivsel

Hvilken rolle spiller musik- og kulturskolen for fællesskab og sammenhængskraft i lokalsamfundet?

Musik og kulturtilbud er fællesskaber lokalt og bedrager i høj grad til sammenhængskraft.

Ser du kommunens støtte til musik- og kulturskolen som en udgift – eller som en investering i børn og unges udvikling og livsduelighed?

Det er en investering

Hvordan arbejder kommunen for at sikre, at alle børn og unge har adgang til kulturskoletilbud, uanset forældrenes økonomi eller bopæl?

Vi arbejder med prissætning og fripladser samt transporthjælp

Hvordan prioriterer kommunen samarbejder mellem kulturskolen og andre lokale aktører – fx folkeskoler, spillesteder, biblioteker eller foreninger?

Det er meget højt prioriteret, der er undervisere fra musikskolen med i skolernes musikundervisning og der er en musikalsk forening der også har tæt samarbejde med musikskolen

I mange kommuner udvides musikskolen til en bredere kulturskole med flere kunstarter. Hvordan ser du på denne udvikling i jeres kommune?

Det er den udvikling vi også ser ind i. Vi ønsker at omdanne vores ungdomsskole og musikskole, til en kreativ kulturskole med masser af kunst, musik og kreative fag og kultur på hylderne

Hvad mener du, der skal til fra nationalt hold – fx fra Christiansborg – for at styrke musik- og kulturskolernes rammer og betydning i Danmark?

Bedre økonomiske vilkår til at investere i netop dette.