DMK kulturkonference 2025
TID: 29. oktober og 30. oktober
STED: Hotel Nyborg Strand
Konferencen afvikles under overskriften:
Kulturmuskler og kunstneriske vækstmiljøer
Mange børn og unge bruger en stor del af deres fritid på at gå til sport, spejder, musik, teater og billedkunst. Undersøgelser viser, at børn og unge, der går til fritidsaktiviteter oplever højere livstilfredshed og mindre ensomhed. Men der er også mange børn og unge, der ikke går til fritidsaktiviteter. Og allerede fra 12-årsalderen og årene frem falder tilslutningen til de organiserede fritidsaktiviteter markant.
Når kammeraterne falder fra, bliver fællesskaberne mindre, og indgangene for nye deltagere færre og smallere. Mange unge oplever, at de har “misset toget”, hvis de ikke har været med siden de var 5–6 år. Det skaber barrierer for deltagelse og udvikling – både socialt og kunstnerisk.
DMK Kulturkonference 2025 sætter derfor fokus på, hvordan vi styrker og udvikler kunstneriske vækstmiljøer, der både favner bredden og understøtter talent i højden. Hvordan skaber vi inkluderende og engagerende børn- og ungemiljøer, hvor flere børn og unge får mulighed for at træne deres kulturmuskler – uanset hvornår de træder ind.
Anne Holm-Jensen Peyk
Program 29. oktober
Onsdag
10:00: Velkomst og morgensang
10:10: Betydningsfuldhed og tilhør
ved Jakob Nørlem, Ph.D, Foredragsholder, underviser og forfatter
10:40: Hurtigere, højere, stærkere…eller hva’?
ved Louise Kamuk Storm, Ph.d., lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
11.20: Pause
11:40: Yippee-ki-yay
ved Jonas Ericsson, forfatter til bl.a. ’Vejen hjem’ og ’Af stumper og skår’.
12:30: Frokost
13:30: Åbne og tværkunstneriske formater som strategi
ved Mini Blume, leder af Talentskolen, Næstved Kommune
13:50: Sammen udvider vi ungdommens øvebaner
ved Birthe Navntoft, sekretariatschef, Ungdomsringen
14:20: Cupcake-modellen
ved Henrik Resen, vicekulturskoleleder, Kulturskolen Viborg
14.50: Pause
15:05: Onsdagsanalysen: Kulturkamp om talenterne
ved Lars Trier Mogensen, politisk kommentator, redaktør, debattør, radiovært og forfatter
19.30: Festmiddag
Program 30. oktober
Torsdag
09:00: Velkomst og morgensang
09.05: Animation er tvær-kunstnerisk big business
ved Peter Dyring-Olsen, uddannelsesleder, The Animation Workshop, VIA Professionshøjskole
09:45: Bæredygtige kunstnerliv
ved Anne Holm-Jensen Peyk, kunstnerisk leder, Det Kongelige Teaters Balletskole
10.15: Pause
10.30: Glæden ved musikken
ved Helena Rebensdorff (Brimheim), dansk-færøsk sanger og sangskriver
11:15: Samarbejdet om talent i højde og bredde,
Paneldebat med rektorer fra de videregående kunstneriske uddannelser
12.10: Farvel og tak
12.15: Lunch bag
Generalforsamling 2025
DMKs generalforsamling 2025 finder sted på førstedagen, den 29. oktober kl. 16:30-18:45 på Hotel Nyborg Strand i umiddelbar forlængelse af konferencedagen.
Målgruppe
Konferencen henvender sig til aktører, der beskæftiger sig med børn og unges fællesskaber, kompetencer, dannelse og deltagelse i kunst og kultur:
- ledere og medarbejdere i musik- og kulturskolerne
- undervisere i musik- og kulturskolerne i DK og i Norden
- brugerrepræsentanter
- Forskere
- Kulturforvaltere
- Politikere kommunalpolitisk og landspolitisk
- Medarbejdere i SFO’er, klubber og i folkeskolen
Vi ses i Nyborg!
Tidligere DMK kulturkonferencer:
2024
2024
Konferencen havde overskriften:
Kunstnerisk intelligens i en verden med kunstig intelligens
Gennem oplæg, cases og debat gav konferencen inspirerende perspektiver på- og veje til børn og unges kunstneriske udfoldelse og læring. Veje, der forholder sig til det væld af muligheder og udfordringer, som de digitale medier og kunstig intelligens skaber.
DMK Kulturkonference zoomede ind på, hvad teknologierne gør for os og ved os. Hvad de betyder for børn og unges kunstneriske udfoldelses- og deltagelsesmuligheder. Hvad det betyder for arbejdet med både bredde og talent i kommunerne. Og hvad udviklingen stiller af krav til arbejdet med at skabe arenaer for kunstnerisk læring, fællesskab og udfoldelse.
Foto: Fotograf: Christina Chouchena, Sara Galbiati / Gyldendal Medie, Lisbeth Holten og Marie Hald
2023
2023
Konferencen havde overskriften:
Vildskab og balancekunst
Konferencen satte fokus på, hvordan kunst og kultur for og med børn og unge engagerer, udfordrer og udvikler den enkelte og fællesskabet – og på, hvad det kræver af faglighed, samarbejde, indhold, pædagogik og rammer.
Vi undersøgte desuden, hvordan man som politiker, forvalter eller professionel kulturaktør kan og skal skabe rum for vildskab og afprøvning og samtidig skabe tryghed og adgang.
Se billeder fra konferencen HER
2021
Konferencen havde overskriften:
KulturOptimisme?!
’KulturOptimisme…?!’. Det har vi brug for, men også en forpligtelse til at bidrage til.
Med et spændende program, satte vi fokus på, hvordan vi i arbejdet med musik, kunst og kultur bidrager til, og kan bidrage til, håb og tro på, at vi hver især og i fællesskab kan forme fremtiden.