I 2025 er DMK vært for Nordisk Musik- og Kulturskoleunion (NMKU), der er et netværk, der arbejder for at fremme samarbejdet mellem musik- og kulturskoler i de nordiske lande. Netværket arbejder med at styrke det nordiske samarbejde omkring musik- og kulturskoleudvikling og sikre alle børn og unges ret til udvikling gennem kunstnerisk udøvelse og deltagelse.
De deltagende lande i NMKU-netværket inkluderer Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Estland, Færøerne og Åland.
Kunsten i Nordisk Skolekultur
DMK har som en del af sit værtskab for NMKU-netværket i 2025 sat fokus på Kunsten i nordisk skolekultur. Til dette arbejde har DMK modtaget midler fra Nordisk Kulturfond.
Arbejdet har til formål at styrke integrationen af kunst i undervisningen i folkeskolen på tværs af de nordiske lande. Gennem en række møder og et fælles udviklingsseminar vil projektet samle den data, der findes på feltet og udarbejde casebeskrivelser fra de nordiske lande på samarbejde mellem musik- og kulturskoler og folkeskoler.
DMK afholdt nordisk konference den 6. maj
Som en del af sit værtskab i 2025 afholdt DMK Nordisk konference den 6. maj. Første del af dagen blev brugt på en workshop eksklusivt for NMKU-medlemmer, med fokus på hvilken data, der findes i hvert af de nordiske lande om arbejdet i musik- og kulturskolerne. Samtidig blev der arbejdet med indkredsning af casestudier fra deres respektive lande, som der i netværket arbejdes på at producere i indeværende år – og som skal være med til at belyse musik- og kulturskolernes arbejde med bredde såvel som elite.
Om eftermiddagen blev konferencen åbnet for bredt indbudte aktører med relevans for og interesse i det nordiske samarbejde om kunsten i folkeskolen.
Velkomsttalen blev holdt af Jens Dammeyer Sørensen, forperson for DMK, og Lotte Trangbæk, generalsekretær for DMK. Hovedtalerne inkluderede Henrik Wøhlk Larsen fra VIA University College, der diskuterede vigtigheden af kreativ tænkning i undervisningen, og Stefan Hermann fra LIFE Fonden, som satte de kunstneriske fag i folkeskolen ind i et historisk perspektiv og argumenterede for, hvorfor A’et (for Art) ikke i dag har fundet vej ind i et uddannelsespolitisk fokus på STEM-fagene (Science, Technology, Engineering og Mathematics).
Konferencen bød også på indsigter fra Malin Weijmer og Moa Olin fra Kulturanalys Norden, som fortalte om hvilke nordiske rapporter og undersøgelser, der findes omkring musik- og kulturskolerne i norden. Desuden blev der på konferencen præsenteret cases fra Larvik Kulturskole og fra Trollhättans Ungdomskulturhuss, med succesfulde modeller for at sikre kultur for alle.
Både workshop og konference blev kyndigt modereret af DMKs programleder Søren Friis Møller.
Torgny Sandgren fra Kulturskolerådet i Sverige, Anders Rønningen fra det norske Kulturskoleråd, Jens Dammeyer Sørensen fra DMK og Mia Nadia Lippert fra Slots- og Kulturstyrelsen i København deltog alle i konferencen.
Herunder kan du læse om, hvilke overvejelser de gør sig om værdien af det nordiske musik- og kulturskolesamarbejde:
Torgny Sandgren
Generalsekretær, Kulturskolerådet, Stockholm, Sverige
Nordic cooperation is of great importance to Sveriges Kulturskoleråd. It provides a valuable platform for knowledge exchange, inspiration, and joint development in ensuring children and young people have access to arts and culture.
We particularly value learning from how our Nordic neighbors approach national regulation and legislation of cultural school activities—something that Sweden still lacks.
As the only Nordic country without such regulation, this ongoing collaboration is especially relevant to us in our efforts to advocate for a national framework for Swedish ”kulturskola.
The conference has been highly inspiring and has provided us with new perspectives both strategically and practically. It has been especially insightful to see how other Nordic countries integrate culture into everyday school life through structural and pedagogical initiatives. The discussions around national regulation and policy frameworks reinforce our conviction of the need for similar measures in Sweden. We are bringing back ideas and arguments that are highly valuable for our advocacy work for a stronger and more equitable “kulturskole” system nationally.
In particular, the conversations about teacher competence and the importance of long-term strategies for recruiting and retaining skilled educators were especially relevant. Ensuring access to qualified and passionate teachers is a foundational element in securing quality and equality in cultural education. These discussions highlight a shared Nordic challenge and remind us that workforce development and teacher support must be central in any sustainable cultural school policy.
On a more personal note, I deeply value the collegial aspect of this gathering. Working with cultural school issues on a national level in Sweden can often be a rather solitary task, with few peers who share the same policy perspective. Through Nordic cooperation, we not only gain knowledge and insight—we also gain colleagues. These relationships bring both professional nourishment and a renewed sense of motivation. Being part of a wider Nordic community strengthens our shared mission and reminds us that we are not alone in this work.
To strengthen our collaboration, we believe it is important to identify and focus on shared challenges across the Nordic countries—such as questions of accessibility, equity, and the structural role of arts and culture in education. By framing our work around common issues, we can create a more purposeful and impactful exchange.
We also see great potential in involving Nordic platforms like Kulturanalys Norden, which can help us understand trends, gather data, and evaluate outcomes across borders. Their analytical capacity and cross-country perspective can serve as a foundation for more informed decision-making and policy development. A closer connection between practice, policy, and research at the Nordic level would benefit us all.
Anders Rønningen
Leder for interessepolitisk arbeid, Kulturskolerådet, Norge
En fin konferanse, gjennom deling av eksempler og gode innlegg! Men som ved de fleste konferanser: Det viktigste er det som skjer i møtet med andre, ved uformell prat og lufting av ideer for samarbeid. Her skapes grobunn for viktig arbeid i tiden videre.
Jeg tror nøkkelen er å gå enda et steg nærmere – fra å «bare» utveksle informasjon og erfaringer til å faktisk arbeide sammen.
Jeg håper vi kan finne muligheter til fellesprosjekter mellom våre kommuner. Slike muligheter forutsetter at vi kjenner hverandre og har arenaer hvor vi møtes jevnlig.
Jens Dammeyer Sørensen
Forperson, DMK
Det nordiske samarbejde giver både faglig styrke og en oplevelse af at stå i noget større end os selv.
Vi deler værdier om dannelse, lige adgang og børns ret til kunstnerisk udfoldelse – og det er enormt værdifuldt at spejle sig i andre, der arbejder med samme ambitioner i forskellige nationale kontekster.
Jeg tager en stærk inspiration med mig i forhold til samarbejdet mellem musik- og kulturskoler og folkeskoler.
Det er her, vi for alvor kan nå de børn, der ellers aldrig ville møde vores kunstneriske fællesskaber.
Og i en tid, hvor mange børn og unge mistrives, er det tydeligt for mig, at vi har noget vigtigt at bidrage med – både i forhold til trivsel og livsmod.På konferencen blev vi desuden præsenteret for spændende og meningsfulde samarbejder på tværs af sektorerne.
Vi har brug for mere kontinuerlig kontakt – ikke kun ved fysiske møder, men også gennem mindre netværk eller digitale platforme, hvor vi kan dele konkrete erfaringer og inspiration.
Jeg tror på værdien af forpligtende fællesskaber, hvor vi ikke bare udveksler idéer, men også udvikler noget sammen.
Mia Nadia Lippert
Konsulent, Team Kommuner, Børn og Unge, Slots- og Kulturstyrelsen
Ved konferencen bed jeg mærke i Stefan Hermans pointe omkring de uudnyttede koblingspunkter mellem folkeskolens musisk-praktiske fag og de naturvidenskabelige fag. Det er sjældent, jeg selv hører om undervisning i grundskolen, hvor æstetisk praksisfaglighed er flettet sammen med læring inden for de naturvidenskabelige fag, til trods for, at begge fagretninger fordrer en sanselig og eksplorativ tilgang til verden. Jeg tænker umiddelbart, at der er spændende perspektiver i at koble de to universer, og det rummer potentiale for at øge børnenes nysgerrighed og selvforglemmelse.
Jeg var også meget inspireret af Larvik Kulturskoles flotte arbejde for og med børn og unge med skolevægring. Derudover ser jeg frem til Kulturanalys Nordens kommende kortlægning af de kulturpolitiske initiativer m.m., der har til hensigt at fremme børn og unges deltagelse i kulturelle aktiviteter i de nordiske lande.
Jeg vil helt overordnet foreslå, at musik- og kulturskoler på tværs af de nordiske lande og selvstyreområder indgår praksisnære samarbejder omkring identiske og konkrete problemer, de ønsker at løse, fx at gøre sig relevante for specifikke nye målgrupper af børn og unge, samarbejde med folkeskolen etc.
Vi er generelt mest åbne over for nye inputs, når de tilbyder os et spejl på vores egen praksis, der får os til at reflektere over og analysere på, om vores arbejde skaber den værdi og når de konkrete resultater, vi sætter os for, eller om der er forhold vi skal justere på for at kunne komme i mål.
Ved at have samarbejdsparter uden for eget land kan vi få adgang til langt flere perspektiver på de problemer, vi skal løse gennem vores praksis, og det kan samtidigt åbne for en bredere vifte af løsningstiltag. Det skal dog siges, at det efter min mening også forudsætter, at der kan etableres fortrolige rum i samarbejdet, hvor der ses med positiv nysgerrighed på fejl og mislykkedes forsøg, og refleksionerne anvendes aktivt til at forbedre ens praksis i den ønskede retning.
