Medlemslogin: Ledernetværk

DMKs netværk for ledere henvender sig til øverste leder med personaleansvar på en DMK-medlemsskole.

Første møde:

DATO: Onsdag 15. april 2026
Formål med netværket

Netværket skal styrke arbejdsglæde, faglig inspiration og ledelsesudvikling hos medlemmerne – og derigennem skabe værdi for medlemsskolerne.

Det sker gennem refleksion, kollegial sparring, videndeling og inspiration udefra, samt udveksling af erfaringer og gode råd i forhold til de dilemmaer, der opstår i lederrollen.

Refleksion er en nøglekomponent: Netværket har fokus på at undersøge egen praksis, udfordre vanetænkning og udvikle nye perspektiver på ledelse.

Netværket skal bidrage til
  • Inspiration og videndeling på tværs af skoler og ledelsesområder.
  • Et trygt forum for sparring med kollegaer med sammenlignelige opgaver, hvor der er plads til at drøfte både strategiske og praktiske udfordringer.
  • Refleksion over ledelsesdilemmaer – ikke kun for at finde løsninger, men for at kvalificere beslutninger og styrke den enkelte leders dømmekraft.
  • Udvikling af Musik- og Kulturskolerne gennem fælles læring og erfaringsudveksling.
Målgruppe

Netværket henvender sig til øverste leder med personaleansvar af en DMK-medlemsskole.

Organisering og rammer
  • Netværket mødes fysisk to gange årligt med mulighed for online deltagelse.
  • Netværket er opstået på baggrund af behov fra DMK’s medlemsskoler og drives primært af deltagerne selv.
  • DMK understøtter med kommunikation, adresselister og sparring om indhold og rammer.
  • Netværket skal være økonomisk selvbærende, hvilket indebærer deltagerbetaling til dækning af faktiske omkostninger.
  • En arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra fire skoler koordinerer aktiviteterne og er selvsupplerende.
Hvordan skal netværket udmønte sig?
  • To årlige fysiske møder med mulighed for online deltagelse. Forårsmødet finder sted i februar til april og er placeret i Lillebælts-området. Efterårsmødet finder sted dagen inden DMK Kulturkonference med socialisering fra sen eftermiddag, fælles spisning og et program om aftenen.
  • Fokus på refleksion, sparring og inspiration, så møderne ikke kun bliver informationsudveksling, men også et rum for udvikling af ledelsespraksis.
Netværkets initiativgruppe
  • Maibrit Baagøe Schmidt: Leder Odense Musikskole og MGK Fyn
  • Thomas Albæk Jakobsen: Leder af Musikskolen og FilmMaskinen i Frederikshavn Kommune
  • Thomas Lørup Hylgaard: Leder af Kulturcenter Kongensgade og Den kreative skole i Fredericia
  • Morten Andersen: Leder af Middelfart Musikskole
Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål angående netværket eller netværksmøderne, kan du skrive til [email protected]

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Fejring af den klassiske musiks næste generation

Tid: 1 marts 2026, kl. 11:30

Sted: DR Koncerthuset

DR Koncerthuset fyldes af unge symfoniorkestre fra hele
landet, når Danske Musik- og Kulturskoler og DR Musikariet inviterer til BRUS – en storslået, national fejring af den klassiske musiks næste generation.

Arrangementet er åbent og fleksibelt for publikum. Med din billet kan du bevæge dig frit ind og ud af DR Koncerthuset i løbet af dagen og opleve hele programmet eller udvælge de koncerter og værker, der har din interesse. Publikum i alle aldre er velkomne.
Kom forbi i kortere tid eller bliv hele dagen, og vær med til at fejre de unge musikere.

Dagens program - Koncertsalen

Sankt Annæ Symfoniorkester (SASO)

  • Pjotr Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 i e-mol, op. 64

Aalborg Ungdomssymfoniorkester (AUS)

  • H.C. Lumbye: Dronning Louises Vals
  • Jacob Gade: Tango Jalousie
  • Antonín Dvořák: Slavisk Dans nr. 3, op. 46
  • Carl Maria von Weber: Klarinetkoncert nr. 1 i f-mol, op. 73 – 2. sats
  • Ferdinand David: Concertino for trombone i Es-dur, op. 4 – 1. sats
  • Arturo Márquez: Danzón nr. 2

Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester (DUSIKA)

  • W.A. Mozart: Tryllefløjten – ouverture, K. 620
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 3. sats
  • Béla Bartók: Rumænske Folkedanser
  • Alexander Borodin: Polovtserdanse (fra Fyrst Igor)

Nordsjællands Ungdomssymfoniorkester (NUO)

  • Henry Purcell: Rondeau (fra Abdelazer)
  • G.F. Händel: La Réjouissance (fra Music for the Royal Fireworks)
  • Carl Nielsen: Forspil til 2. akt af Saul og David
  • Edvard Grieg: Peer Gynt Suite nr. 1, op. 46 – Morgenstemning
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 1. sats
    H.C. Lumbye: Britta Polka

Fælles finale – alle orkestre

  • Georges Bizet: Les Toreadors (fra Carmen Suite nr. 1)

Dirigent ved fællesorkester: Morten Ryelund

Konferencier: Ole Bartholin Kiilerich

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.