Medlemslogin: SpeedAdmin-undersøgelse 2022

Aftale om udmøntning af arbejdstid for musiklærere på ‘XXX’ Musikskole

Aftalen er indgået af Lokalmedarbejderudvalget i februar 2019.

Aftalen træder i kraft august 2019 og gælder fremover.

Aftalens indhold

Aftalen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra både ledelse og personale om at finde mere tid for personalet, særligt i forbindelse med musikklasse- og holdundervisningen. Sæsonen 2017/18 har efterladt lærerne under et for stort arbejdspres, og skal derfor justeres.

Ambitionen har været at lave en model, der tilgodeser de forskellige typer af undervisning, der foregår i musikskolen, og samtidigt lader færre forhold være beskrevet i detaljer, til fordel for større puljer, der skaber et professionelt råderum for lærerne.

Aftalen kredser om tre grundlæggende forhold:

Sæsonlængde og -indretning

Anskueliggørelse af rammetid for medarbejderne

Ny model for konkret udmøntning af arbejdstiden, så et bedre forhold mellem undervisningstid og forberedelsestid sikres, særligt i forhold til holdundervisning

Aftalepunkterne er følgende:

Sæson – musikskolens undervisning ligger inden for Haderslev kommunes skolekalnder. De fem ferieuger fordeler sig med 3 uger i sommerferieperioden, én uge i efterårsferien, og én uge i vinterferien.

Arbejdsåret sættes til 42 uger. Differencen mellem ferieplanens fem uger og de 42 arbejdsugeruger sættes til 0-dage.

42 ugers arbejdssæson modsvares af en 40 timers arbejdsuge for fuldtidsansatte.

Musikskolens undervisningssæson følger skolernes, men begynder én uge efter skolestart og slutter én uge før skoleafslutning.

Én uge i begyndelsen af skoleåret, én uge i januar eller februar, og én uge i slutningen af skoleåret udgør tre undervisningsfrie uger. I disse lægges fælles møder, planlægning, klargøring af lokaler og instrumenter, projektplanlægning, m.m., således at almindelige undervisningsuger tilstræbes friholdt for disse.

I almindelige undervisningsuger og -dage kan undervisningen omlægges til projekter og sammenspil.

Undervisningssæsonen for musikskolen er således 37 ‘tekniske’ uger (37 x 5 = 185 undervisningsdage. Det er ikke identisk med 37 faktiske uger), liggende indenfor skolernes undervisningssæson.

Musikskolen opfordrer til, at man afholder sin 6. ferieuge.

Rammetid og undervisningstider – den enkelte lærer aftaler et ønske om sin ugentlige rammetid med ledelsen inden sæsonstart. Ledelsen skal tilstræbe, at alle undervisningsforpligtelser, i form af soloundervisning, sammenspil, og andre hold, der undervises på ugentlig basis, lægges indenfor denne rammetid.

Denne rammetid vil anskueliggøre lærerens arbejdstid, og samtidig sikre, at alle arbejdsopgaver dagligt lægges fordelagtigt og så tæt sammen som muligt.

9.1. Der er fleksibilitet tilrettelæggelse af flere arbejdsopgaver da der ikke er møde pligt til f.eks. forberedelse, egenøvning og kommunikation-/kontorarbejde.

Holdundervisning lægges i ugeskemaet af musikskolen i samråd med læreren.

Soloundervisning aftales af læreren med eleven og/eller dennes forældre indenfor rammetiden. Er det nødvendigt at justere rammetiden, gøres dette i samråd med ledelsen.

Arbejdstidens udmøntning – den egentlige udmøntning af arbejdstiden sker i en fleksibel puljemodel, der tilgodeser forskellige typer af undervisning og deres særlige behov for forberedelse. Der skelnes mellem typerne:

Instrumental- eller sangundervisning – undervisning af soloelever eller undervisning på små hold, typisk på 2-3 elever, på samme instrument internt på musikskolen, eller i kendte lokaler på skoler i kommunen

Interne hold – undervisning på hold i kendte lokaler på musikskolens hovedmatrikler, hvor graden undervisningskompleksitet er middel og det praktiske håndteringsniveau er lavt til middel

Eksterne hold – undervisning på større hold i eksterne lokaler, hvor graden undervisningskompleksitet er høj og det praktiske håndteringsniveau er stort

Samtidig tilstræbes en enkel model i forhold til administration og registrering. Derfor samles forholdene forberedelse, øvning, kommunikation, skemalægning, skole/hjemkontakt, møder, MUS-samtaler, koncerter, prøver, kurser, pauser, restitution, opstilling/pakke ned, kontortid, klargøring/oprydning af undervisningslokaler, instrument tjek-op, samarbejde, kørselsopstart (op til 15 minutter) – alt sammen i en grad, der kan henregnes som almindeligt i afvikling af musikskolearbejdet – i en samlet pulje: Andentid. Den skal sikre fleksibilitet for læreren til at råde over sin tildelte tid, som det passer bedst. For de tre undervisningstyper udmåles Andentiden efter følgende satser, beregnet i forhold til undervisningstiden:

Instrumental- og sangundervisning: 100%

Interne hold: 130%

Eksterne hold: 147%

Forberedelsesdelen af Andentiden defineres ikke fast, da erfaring viser, at den ikke let lader sig definere. Det vil dog til en hver tid skulle kunne lade sig gøre, at lade forberedelsesgraden udgøre for soloundervisning 50%, for interne hold 80%, og for eksterne hold 97%, således at den enkelte lærer kan forbeholde sig ret til forberedelse i det mål.

Forberedelsesgraden, som beskrevet i stk. 14., kan, på foranledning af den enkelte lærer, anskueliggøres i Speedadmin, i form af en generel rammesætning i ugeskemaet ved hjælp af grafiske ‘gardiner’, i samarbejde med ledelsen.

Øvrige dele af arbejdstiden beskrives i puljen Specialtid. I denne kan forskellige individuelle forhold tilgodeses, og timer tildeles til tillidshverv, koordination, udvikling, lokalMED, bestyrelse, efter-/videreuddannelse, projekter, engagementstimer, ekstra kørsel (transport udover 15 min. Se stk. 20-21), m.m. Se skema ‘Specialtidspuljer’.

De individuelle forhold i lærerens arbejde tilgodeses særligt i specialtidspuljerne Udvikling, Projekter, Efter-/videreuddannelse, Koordination, Engagementstimer, samt diverse. Disse skal drøftes ved MUS og ved løbende opsamlingssamtaler for at sikre, at individuelle behov og engagementer tilgodeses. Se skema ‘Specialtidspuljer’.

Om arbejdstid generelt – den samlede undervisningsgrad i denne model kan aldrig fylde mere end 50% af ansættelsen, men vil reelt altid være mindre. Ved den individuelle arbejdstidsaftale tilstræbes det, at der er diversitet i den samlede undervisningsportefølge, samt øvrige opgaver i Specialtiden – det vil reelt nedsætte undervisningsgraden.

Modellen skal sikre, at holdundervisning altid udløser markant mere forberedelsestid og praktisk tid end soloundervisning, især for de eksterne hold.

Kørsel – andentiden inkluderer flytning mellem lokaler og minimal transport lokalt, samt opstarten af længere transport.

Kørsel udover det lokale udløser ekstra specialtid efter følgende model: Der gives 10 minutter, når en vertikal eller horisontal linje overskrides udenfor bygrænserne (blå cirkler), efter modellen på kortet ‘Zoneinddeling af kommunen mhp. kørselsberegning’.

Bortset fra puljetimer til koncerter/arrangement og lignende er al arbejdstid skemalagt. Dette kombineres med en fleksaftale, hvor læreren kan flekse tid og sted for den tid, der ikke kræver fremmøde

Denne model oplever vi den største grad af fleksibilitet kombineret med klare opgaver.

Der lægges fuld arbejdstid. Læreren har mulighed for at “flexe”, dvs. fx lave forberedelse hjemme

Det er B-modellen der tiltaler både lærer og ledelse mest.

Lærerne synes det er en fordel at de selv kan bestemme hvor, og hvornår de vil løse en del af deres opgaver. Det giver dem fleksibilitet i forhold til resten af deres arbejdsliv.

Det giver et godt fingerpeg om tidsforbruget, når vi snakker den regelmæssige undervisning. Til gengæld er det ikke så smart, hvis der er mange skiftende arbejdsopgaver i løbet af skoleåret, ligesom opgaver uden forberedelse kan være svære at placere ind.

Jeg bruger et regneark til at fastlægge lærernes arbejdstid. Undervisning, Koncerter og arrangementer, møder, planlægning og andre arbejdsopgaver

Jeg er måske ikke den helt rigtige til at svare fyldestgørende, da vi er i gang med en omlægning af rammer og udmøntning af arbedjdstid på Frb fra model D til model B, som vi implementerer fra 22/23. Den måde SA er blevet brugt på Frb hidtil er jeg endnu ikke helt inde i, men vi ser mange gode muligheder i at kunne udnytte SA endnu bedre, så vi kan slippe de mange excelark.

Jeg kan desværre ikke give et entydigt svar. Dog er hensigten fra næste sæson at lægge os under ‘XXX’ Musikskoles model, da vi køber vores sekretærhjælp fra ‘XXX’ Musikskole nu og hele sæson 2022-23.

Jeg vil sige at vi bruger en kombinationsmodel af A og C. Vi har udover undervisning og øvrig arbejdstid registreret alle koncerter/begivenheder og møder hos den enkelte.

Lærerne møder ikke ind i al arbejdstid. vi har to “store” dage, hvor møder mv. typisk lægges

Lærerne ved hvor mange timer de har til den enkelte opgave årligt (f.eks. administration og forberedelse) og sørger selv for at fordele timerne over året

Planlægning/forberedelse skal ikke skemalægges. Koordinatoropgaver og tillidshverv skal ikke skemalægges.

‘XXX’ Musikskole arbejder ud fra et tillidsbaseret samarbejde, hvor de enkelte opgaver der ikke er undervisning ikke tillægges eksakt tid.

Som skole har vi stor tillid til at vores undervisere udføre de opgaver der er aftalt i forbindelse med opgaveaftalerne. Det er heller ikke et ønske fra personalet at der registreres udbredt i SA .

Vi har indtil nu kun brugt SA til den ugentlig undervisning – altså som et skemalægningsværktøj. Fremadrettet kommer vi til at bruge det til bookinger, dvs. koncerter og arrangementer, for at sikre en rigtig beregning af ulempegodtgørelsen.

Undervisningstiden registreres i SA. Forberedelsestid og andre opgaver registreres kun i samlede timetal og er ikke defineret/fordelt på hver enkelt dato.

Vi benytter excell ark udarbejdet af ‘XXX’, hvilket fungerer godt for os. det er enkelt og overskueligt for alle.

Af den årsag har jeg aldrig sat mig ordentligt ind i Speedadmins beregningstilbud.

Vi benytter os af en model der mest minder om den beskrevne model A.

Vi skemalægger de blå gardiner (øvrig tid) i efter samråd med de enkelte undervisere.

Vi bruger et exelark som opgaveoversigt med tilhørende timetal.

Det eneste der er registreret i SA er elevtiden. Resten er flex tid.

Vi har meget individuelle aftaler og har valgt et kompromis imellem opgørelse og registrering i Speedadmin/skemaet og ikke opgjort tid til egen forvaltning

Vi registrer al arbejdstid – men noget af det løbende i sæsonen.

Vi skemalægger undervisning med komme-gå tid. Forberedelse lægges som fleksibel tid. Øvrige opgaver som møder, projekter osv lægges ind som en booking med et rullegardin.

Vil gerne fremover kun skemalægge konfrontationstid. Undervisning, møder, arrangementer mm. Forberedelse og øvrige opgaver kan lægges frit af læreren, hvis skolen ikke behøver fremmøde.

vores model er nok en blanding af B og D, afhængig af hvilken type opgaver, der e tale om. Det er ikke lykkedes at finde en model, der passer godt til alle typer ansættelser, vi har ansættelser fr 3,5 /37-dele til fuld tid, og i praksis oplever jeg det som meget forskelligt, hvad der passer bedst til den enkelte medarbejders ansættelse. det giver både fordele ift. fleksibilitet men også en (for) høj grad af kompleksitet. En model, der kan rumme alle typer ansættelser vil være en stor hjælp