Inspiration, råd og vejledning: Det gode samarbejde mellem grundskoler og musik- og kulturskoler

Ny publikation giver inspiration, råd og vejledning til det gode samarbejde mellem grundskoler og musik- og kulturskoler.

Musik- og kulturskolernes samarbejder med folkeskolerne er vokset det seneste årti. 

I Kulturregion Midt-Vestjylland har kulturaftaleprojektet Musik for Alle Børn, som har løbet fra 2021-2024, handlet om at løfte musikfaget i folkeskolen og styrke samarbejdet mellem musik- og kulturskolerne og folkeskolerne i kulturregionen. 

Som afslutning på projektet er der udarbejdet et hæfte som inspiration, råd og vejledning til det gode samarbejde.

Hæftet kan downloades gratis HER

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.