INSPIRATION: Aarhus Musikskole er en del af EU projektet On Stage, Music for social change

Aarhus Musikskole har de sidste 3 år været partner i EU projektet On Stage, Music
for social change. Leadpartner var EMMCA, en stor musikskole i L’Hospitalet, en
kommune lige syd for Barcelona.

Af Lars-Ole Vestergaard, Aarhus Musikskole, MGK Østjylland

EMMCA blev startet for 12 år siden og har fra starten arbejdet med teambaseret
orkesterundervisning på det, de kalder højkompleksitets skoler – skoler med en meget
divers børnegruppe. Afsættet var, at musikken skulle ud til alle – og at alle børn har ret til
at deltage. Hvis så interessen bliver vakt, så kan børnene deltage i mere almindelig
musikundervisning efter skoletid.

Mange af ideerne ligger fint i tråd med Orkestermester. Men her er der en klar og
stringent metodik – og en masse aftaler om den pædagogiske vinkel. Her er der meget
at lære. Andre deltagere var Adelfia, Italien, Valongo, Portugal, Grigny, Frankrig, Brno, Tjekkiet og
Katowice i Polen.

Programmet blev betalt af URBACT, URBACT’s mission is to enable cities to work
together and develop integrated solutions to common urban challenges, by networking,
learning from one another’s experiences, drawing lessons and identifying good practices
to improve urban policies.

Så ud over at få trænet vores engelsk, så havde vi meget inspirerende besøg både på
lederniveau og for medarbejdere, som var rundt og se og lære.

I 2019 havde vi i Aarhus en Urbact samling med over 30 gæster fra de involverede byer.
Projektet blev faciliteret af Sandra Rainero, en italiensk EU ansat, som med stor
dygtighed og engagement guidede os igennem EU’s jungle.

Aarhus Musikskoles engagement i at gøre Musikskolen til en god skole for alle – i en
kulturelt fokuseret kommune – blev yderligere inspireret. Vi har set betydningen af at
placere Musikskolen ikke alene på det kulturelle bykort – men i mindst lige så høj grad at
være på det sociale og på det inkluderende landkort.

Aarhus Musikskole har i sin basisgruppe – Local Urbact Group – fået et frugtbart og
givende samarbejde med PPR i Aarhus Kommune og dermed fået sparket døren godt
ind til mastodonten Børn og unge i Aarhus Kommune, hvis årlige omsætning er det
samme som i hele Esbjerg kommune. Det har også været spændende.

VI har i Aarhus Kommune arbejdet meget med NEST principperne, en metode til at
skabe rummelighed i folkeskolen – og vi har gennem projektet udviklet MUST, som er en
musikalsk certificering, der sætter musik og krop på NEST principperne.
Aarhus Musikskole har set projektet som en mulighed for at arbejde videre med
Trædestensprojektet, som nu er transformeret til Flaskepost til fremtiden – og som
gennem nye midler fra bla. staten er i stand til udvikle sig videre de næste 3 år. Aarhus
Musikskole har også med afsæt i Urbact projektet sendt en Erasmus+ ansøgning til EU i
samarbejde med nogle af de skoler vi arbejdede med i Urbact – og med invitation til et
par nye partnere.

Torsdag den 17. juni kl. 9-1030 præsenterede Aarhus Musikskole resultaterne ved en
stor begivenhed på Dokk1 i Aarhus. Her deltog også Dorothy Conaghan, Irsk musik- og
social forsker, som har skrevet disputats om den demokratiske ret til at være med i det
kulturelle fællesskab.

Læs mere her
https://www.aarhusmusikskole.dk/innovation/

Tak til EU for støtten.

Mini-survey