Bliv medlem af DMK

DMK er landsorganisation for landets musik- og kulturskoler og repræsenterer alle landets kommuner på området. DMK arbejder for at fremme aktiv musikalsk og kunstnerisk udfoldelse og læring til understøttelse af trivsel, dannelse og deltagelse i fællesskaber og demokrati med særligt fokus på børn og unge. Formålet med DMK er at skabe de bedst mulige rammer for musik- og kulturskolernes virke lokalt, regionalt og nationalt.

DMK arbejder sammen med medlemmerne om at:

  • give alle børn og unge relevante udfoldelsesmuligheder i kunst og kultur
  • sikre høj kunstnerisk og pædagogisk kvalitet i musik- og kulturskolernes tilbud
  • fremme attraktive lokale kulturelle miljøer
Orkestermester fredag 07 06 2024 0002 - Danske Musik- og Kulturskoler
Som medlem er der mulighed for at engagere sig i DMKs hovedindsatsområder:

Politikudvikling: Bidrag til at forme de politiske rammer for musik- og kulturundervisning for børn og unge fx gennem surveys og dialog.

Videndeling og udvikling: Deltag i udveksling af erfaringer og idéer, og vær med til at udvikle nye initiativer og projekter.

Tværsektorielt samarbejde: Arbejd sammen med forskellige sektorer for at styrke
musik- og ­kulturlivet.

Internationalt udsyn: Få indsigt i og bidrag til internationale samarbejder og udvekslinger.

 
Medlemmer af DMK har adgang til:

Netværksmuligheder: Deltag i vores møder og arrangementer og bidrag aktivt til videndelingen og det faglige fællesskab. Mød andre engagerede medlemmer og væsentlige aktører, der beskæftiger sig med børn og unges kompetencer, dannelse og deltagelse i kunst og kultur.

Information: Modtag vores nyhedsbrev med de seneste nyheder, analyser, undersøgelser og ­projekter, business cases og meget mere information inden for musik- og kulturområdet. 

Medlemsfordele: Drag fordel af særlige tilbud på arrangementer, møder, webinarer, kurser, ­uddannelser og services målrettet DMK-medlemmer.

Synlighed: Omtale med navn og link til hjemmeside på DMKs hjemmeside/medlemmer.

 
Find info på hjemmesiden

Her på hjemmesiden kan man finde nyheder om vores aktiviteter, herunder infor­mation om større programmer som fx

Rabalder
OrkesterMester
Pædagogikum

Musikskoledage i Tivoli

På hjemmesiden er der også adgang til vedtægter, strategi, årsrapporter, information om bestyrelsen mv.

På hjemmesiden er der en særlig lukket indgang kun for DMK-medlemmer, hvor det er muligt at få ­adgang til relevant materiale lige fra referater fra bestyrelsesmøder/generalforsamlinger til særlige tilbud. Det er også muligt at følge DMK på Facebook, LinkedIn og Instagram.

 
Kontakt DMK

Tøv ikke med at kontakte DMKs sekretariat, hvis I har spørgsmål eller har brug for yderligere information. Kontaktoplysninger til sekretariatet finder I HER 

Hvem kan blive medlem? 

Uddrag fra DMKs vedtægter: 

§ 3 Medlemmer

Stk. 1.  Som medlem af foreningen kan optages:

  • Musik- og kulturskoler, der er berettigede til refusion efter Lov om Musik og Bekendtgørelse om Musikskoler.
  • Øvrige undervisningsinstitutioner, der modtager tilskud efter Lov om Musik, kapitel 2a, § 3a – f.
  • Kommunale eller kommunalt støttede kunstneriske/kulturelle institutioner med fast årligt driftstilskud, som bl.a. underviser børn og unge. (…) 

Som medlem kan bl.a. ikke optages skoler, som fortrinsvist modtager tilskud i henhold til folkeoplysningsloven, f.eks. aftenskoler eller ungdomsskoler.

Stk. 2.  Institutioner, der lever op til kriterier for medlemskab, kan ansøge via DMKs sekretariat. DMKs forretningsudvalg behandler og beslutter, om ansøgningen kan imødekommes. Medlemsskoler optages løbende. (…)

§ 3a Inviteret medlemskab

Som medlem af foreningen kan herudover optages musik- og kulturskoler/institutioner, der ikke opfylder alle betingelser i § 3. Der kan kun optages musik- og kulturskoler/institutioner som modtager fast årligt driftstilskud.

Et sådant medlemskab kræver invitation fra bestyrelsen.

Hvad koster det at være medlem?

Kontingent for 2026 er sammensat af:

1) en betaling på kr. 1.580 pr. årsværk

2) samt et grundbeløb på kr. 3.500.

OBS: Skoler med under fem årsværk betaler ikke et grundbeløb. Ingen skoler betaler mere end kr. 45.000 årligt i kontingent.

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.