DMK kulturkonference 2026

TID: 25. og 26. november 2026
STED: Hotel Nyborg Strand

Dage
Timer
Minutter
Hvert år samler Danske Musik- og Kulturskoler (DMK) ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere fra hele landet til kulturkonference i Nyborg. Konferencen er et centralt mødested for videndeling, inspiration og faglig udvikling på tværs af musik- og kulturskoler.

Programmet byder på aktuelle oplæg, workshops og debat om emner, der er vigtige for udviklingen af musik- og kulturskoleområdet – fra ledelse og organisering til pædagogik, talentudvikling og samarbejde med omverdenen. Samtidig giver konferencen mulighed for at styrke netværk og skabe nye samarbejder på tværs af kommuner og institutioner.

Kulturkonferencen i Nyborg er kendetegnet ved høj faglig kvalitet, engagerende oplægsholdere og god mulighed for dialog. Deltagerne får ny viden med hjem og konkrete perspektiver, der kan omsættes i praksis i deres egen organisation.

Vi ser hvert år frem til at byde velkommen til en inspirerende dag med fokus på udviklingen af musik- og kulturskolerne i hele Danmark.

Målgruppe

Konferencen henvender sig til aktører, der beskæftiger sig med børn og unges fællesskaber, kompetencer, dannelse og deltagelse i kunst og kultur:

  • ledere og medarbejdere i musik- og kulturskolerne
  • undervisere i musik- og kulturskolerne i DK og i Norden
  • brugerrepræsentanter
  • Forskere
  • Kulturforvaltere
  • Politikere kommunalpolitisk og landspolitisk
  • Medarbejdere i SFO’er, klubber og i folkeskolen

Tidligere DMK kulturkonferencer:

2025

Konferencen havde overskriften: 

Kulturmuskler og kunstneriske vækstmiljøer

Mange børn og unge bruger en stor del af deres fritid på at gå til sport, spejder, musik, teater og billedkunst. Undersøgelser viser, at børn og unge, der går til fritidsaktiviteter oplever højere livstilfredshed og mindre ensomhed. Men der er også mange børn og unge, der ikke går til fritidsaktiviteter. Og allerede fra 12-årsalderen og årene frem falder tilslutningen til de organiserede fritidsaktiviteter markant.

Når kammeraterne falder fra, bliver fællesskaberne mindre, og indgangene for nye deltagere færre og smallere. Mange unge oplever, at de har “misset toget”, hvis de ikke har været med siden de var 5–6 år. Det skaber barrierer for deltagelse og udvikling – både socialt og kunstnerisk.

DMK Kulturkonference 2025 satte fokus på, hvordan vi styrker og udvikler kunstneriske vækstmiljøer, der både favner bredden og understøtter talent i højden. Hvordan skaber vi inkluderende og engagerende børn- og ungemiljøer, hvor flere børn og unge får mulighed for at træne deres kulturmuskler – uanset hvornår de træder ind.

PROGRAM

alle 1 - Danske Musik- og Kulturskoler

2024

Konferencen havde overskriften: 

Kunstnerisk intelligens i en verden med kunstig intelligens

Gennem oplæg, cases og debat gav konferencen inspirerende perspektiver på- og veje til børn og unges kunstneriske udfoldelse og læring. Veje, der forholder sig til det væld af muligheder og udfordringer, som de digitale medier og kunstig intelligens skaber.

DMK Kulturkonference zoomede ind på, hvad teknologierne gør for os og ved os. Hvad de betyder for børn og unges kunstneriske udfoldelses- og deltagelsesmuligheder. Hvad det betyder for arbejdet med både bredde og talent i kommunerne. Og hvad udviklingen stiller af krav til arbejdet med at skabe arenaer for kunstnerisk læring, fællesskab og udfoldelse.

PROGRAM

OplaegsholdereFOTO samlet online2 - Danske Musik- og Kulturskoler

Foto: Fotograf: Christina Chouchena, Sara Galbiati / Gyldendal Medie, Lisbeth Holten og Marie Hald

2023

Konferencen havde overskriften:

Vildskab og balancekunst

Konferencen satte fokus på, hvordan kunst og kultur for og med børn og unge engagerer, udfordrer og ­udvikler den enkelte og fællesskabet – og på, hvad det kræver af faglighed, samarbejde, indhold, pædagogik og rammer.

Vi undersøgte desuden, hvordan man som politiker, forvalter eller professionel kulturaktør kan og skal skabe rum for vildskab og afprøvning og samtidig skabe tryghed og adgang.

PROGRAM

BIllede til online 2 - Danske Musik- og Kulturskoler

Se billeder fra konferencen HER

Konferencen havde overskriften:

Sæt rummet!

PROGRAM

Konferencen havde overskriften:

KulturOptimisme?!

’KulturOptimisme…?!’. Det har vi brug for, men også en forpligtelse til at bidrage til.

Med et spændende program, satte vi fokus på, hvordan vi i arbejdet med musik, kunst og kultur bidrager til, og kan bidrage til, håb og tro på, at vi hver især og i fællesskab kan forme fremtiden.

PROGRAM

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Vidensdeling og workshoparrangement

Tid: 9. junii 2026, kl. 10 - 15

Sted: DR Byen

Dagens program

Dagen faciliteres af Jane Mylenberg
 
10:00: Velkomst og fællessang 
 
Inspirationsoplæg 1 af Anne Fontenay, pædagogiklærer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og fløjtelærer i Musikskolen, Greve Kultur-Base
 
Inspirationsoplæg 2 af Thomas Lørup Hylgaard, Musik- og Kulturskoleleder i Fredericia Kommune og bestyrelsesmedlem i DAO
 
Oplæg af Louise Kamuk Storm, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
 
Frokostpause
 
Workshop del 1 & 2 samt opsamling i plenum
 
15:00: Tak for i dag 

Fejring af den klassiske musiks næste generation

Tid: 1 marts 2026, kl. 11:30

Sted: DR Koncerthuset

DR Koncerthuset fyldes af unge symfoniorkestre fra hele
landet, når Danske Musik- og Kulturskoler og DR Musikariet inviterer til BRUS – en storslået, national fejring af den klassiske musiks næste generation.

Arrangementet er åbent og fleksibelt for publikum. Med din billet kan du bevæge dig frit ind og ud af DR Koncerthuset i løbet af dagen og opleve hele programmet eller udvælge de koncerter og værker, der har din interesse. Publikum i alle aldre er velkomne.
Kom forbi i kortere tid eller bliv hele dagen, og vær med til at fejre de unge musikere.

Dagens program - Koncertsalen

Sankt Annæ Symfoniorkester (SASO)

  • Pjotr Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 i e-mol, op. 64

Aalborg Ungdomssymfoniorkester (AUS)

  • H.C. Lumbye: Dronning Louises Vals
  • Jacob Gade: Tango Jalousie
  • Antonín Dvořák: Slavisk Dans nr. 3, op. 46
  • Carl Maria von Weber: Klarinetkoncert nr. 1 i f-mol, op. 73 – 2. sats
  • Ferdinand David: Concertino for trombone i Es-dur, op. 4 – 1. sats
  • Arturo Márquez: Danzón nr. 2

Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester (DUSIKA)

  • W.A. Mozart: Tryllefløjten – ouverture, K. 620
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 3. sats
  • Béla Bartók: Rumænske Folkedanser
  • Alexander Borodin: Polovtserdanse (fra Fyrst Igor)

Nordsjællands Ungdomssymfoniorkester (NUO)

  • Henry Purcell: Rondeau (fra Abdelazer)
  • G.F. Händel: La Réjouissance (fra Music for the Royal Fireworks)
  • Carl Nielsen: Forspil til 2. akt af Saul og David
  • Edvard Grieg: Peer Gynt Suite nr. 1, op. 46 – Morgenstemning
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 1. sats
    H.C. Lumbye: Britta Polka

Fælles finale – alle orkestre

  • Georges Bizet: Les Toreadors (fra Carmen Suite nr. 1)

Dirigent ved fællesorkester: Morten Ryelund

Konferencier: Ole Bartholin Kiilerich

DMKs mellemledernetværk

DMKs mellemledernetværk er for pædagogiske og administrative mellemledere i musik- og kulturskoler. Netværket er et forum for sparring, inspiration og faglig udvikling i rollen som mellemleder.

Formålet er at styrke arbejdsglæde, udvikling og kvalificering gennem kollegial sparring, videndeling og erfaringsudveksling om de dilemmaer, der opstår i hverdagen.

Netværket giver:

  • Et trygt rum for sparring med kolleger i lignende roller
  • Inspiration og nye perspektiver på opgaver og ledelse
  • Videndeling og konkrete råd til hverdagen som mellemleder


Netværket mødes to gange årligt og har derudover en lukket Facebookgruppe, hvor deltagerne kan sparre uformelt mellem møderne.

Netværket drives af deltagerne selv med støtte fra DMK.

Styregruppe:

Thomas Lynghus Thomsen
Bent Hjort
Jakob Rosendahl
Jonas Kongsted Frederiksen

DMKs ledernetværk

DMKs ledernetværk er for øverste ledere med personaleansvar på medlemskoler. Netværket er et fortroligt forum for refleksion, sparring og faglig udvikling.

Formålet er at styrke arbejdsglæde, ledelsespraksis og inspiration – til gavn for både den enkelte leder og skolen. Gennem videndeling, kollegial sparring og erfaringsudveksling arbejdes der med de dilemmaer, der opstår i lederrollen.

Netværket giver:

  • Et trygt rum for sparring med ligestillede ledere
  • Inspiration og nye perspektiver på ledelse
  • Refleksion, der styrker beslutninger og dømmekraft


Netværket mødes to gange årligt og drives af deltagerne selv med støtte fra DMK.

Initiativgruppe:

Maibrit Baagøe Schmidt,
leder af Odense Musikskole og MGK Fyn
Thomas Albæk Jakobsen, leder af Musikskolen og FilmMaskinen i Frederikshavn Kommune
Thomas Lørup Hylgaard, leder af Kulturcenter Kongensgade og Den Kreative Skole i Fredericia
Morten Andersen, leder af Middelfart Musikskole

Guide til tilmeldingen

Denne vejledning henvender sig til musik- og kulturskolernes kontaktpersoner i forbindelse med tilmelding af ensembler til Musikskoledage i Tivoli 2027.

Tilmeldingen fungerer som en forhåndstilmelding og anvendes til den overordnede planlægning af arrangementet. Mere detaljerede oplysninger indsamles på et senere tidspunkt hos de ensembler, der tildeles spilletid.

Hvis en musikskole ønsker at tilmelde flere ensembler, skal tilmeldingsformularen udfyldes separat for hvert ensemble.

Download printvenlig version: 

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.