Musikskoledage i Tivoli: Vi ses 4. og 5. maj 2024

MIT2022Forside - Danske Musik- og Kulturskoler

Ses vi til Musikskoledage i Tivoli 2024?

4. og 5. maj 2024

Musikskoledage i Tivoli er det største landsdækkende arrangement for musik- og kulturskoleelever i Danmark, og hvert år optræder flere end 5.000 børn og unge på en af de smukke scener i den gamle have i København.

Mere end halvdelen af Danmarks musik- og kulturskoler er repræsenteret ved Musikskoledage i Tivoli, hvilket betyder, at mange år efter år mødes i det musikalske fællesskab på tværs af hele landet. 

Musikskoledage i Tivoli, der løb af stablen for første gang i 1990, er som noget nyt blevet en del af DMK. 

Vi glæder os til to dage i Tivoli med store oplevelser på tværs af geografi, genrer og generationer.  

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.