KL og Danske Musik- og Kulturskoler inviterer til webinar den 28. august 2026 om KL’s nye debatoplæg “Sæt musik- og kulturskolerne i spil”, der sætter fokus på musik- og kulturskolernes rolle i kommunernes samlede arbejde med kultur, trivsel, fællesskaber og talentudvikling.
Den 28 august 2026 klokken 10-11:30 inviterer KL og DMK til webinar om debatoplægget “Sæt musik- og kulturskolerne i spil”.
Debatoplægget er udviklet i samarbejde med kommunale kultur- og skolechefer, DMK og repræsentanter fra musik- og kulturskoler. Det peger på, hvordan musik- og kulturskolerne kan tænkes stærkere ind i kommunale politikker på tværs af kultur, uddannelse, sundhed og socialområdet.
På webinaret præsenteres debatoplægget, det tilhørende datamateriale og øvrig statistik på området. Deltagerne kan også høre erfaringer fra Silkeborg Kommune, hvor musik- og kulturskolen indgår som en del af kommunens samlede politiske arbejde.
Du kan møde Tina Kristensen, chefkonsulent i KL, Lotte Trangbæk, generalsekretær i DMK, John Bøgelund Frederiksen, Kultur-, Fritids- og Borgerservicechef i Silkeborg Kommune, og Knud Mortensen, leder af Den Kreative Skole i Silkeborg.
Webinaret henvender sig til kultur- og skolechefer, øvrige forvaltningschefer med interesse for området samt musik- og kulturskoleledere.
Tid og sted
28. august kl. 10.00-11.30
Virtuelt. Link fremsendes kort inden webinaret.


