Se billederne: Musikskoledage i Tivoli 2025

MIT2026 - Danske Musik- og Kulturskoler
6.000 elever fra landets musik- og kulturskoler indtog 3. og 4. maj  Tivoli i København ved årets Musikskoledage i Tivoli. 

Vi er meget stolte over den mangeårige tilslutning og opbakning til musikskoledagene. Her har elever, lærere og ledere mulighed for at vise hinanden, forældre, politikere – og i øvrigt hele befolkningen – hvad musikskoleundervisning kan føre til.

Næste år gør vi det igen, når vi 2. og 3. maj 2026 byder velkommen til den 36. omgange Musikskoledage i Tivoli

Med flere end 200 koncerter på 12 scener i Den Gamle Have var der masser af skønne motiver for fotograf Sisse Stroyer:

Musikskoledage i Tivoli er fortsat det største, årlige arrangement for alle landets musik- og kulturskoleelever.

I løbet af de to musikskoledage afvikledes flere end 200 koncerter – på Tivolis egne scener, samt de scener vi selv opsætter rundt omkring i Den Gamle Have.

Vi er meget stolte over den mangeårige tilslutning og opbakning til musikskoledagene; her har elever, lærere og ledere en chance for at vise hinanden, forældre, politikere – og i øvrigt hele befolkningen – hvad musikskoleundervisning kan føre til.

Musikskoledage i Tivoli afholder – ved hjælp af en blanding af deltagerbetaling og fondsstøtte – udgifterne til leje af ekstra sceneopbygninger, ”baggear”; klaver, guitar-/ basforstærkere, trommesæt samt sanganlæg og lys på udvalgte scener.

Tivoli stiller hvert eneste år sine egne scener, med tilhørende lyd- & lysteknikere, vederlagsfrit til rådighed, ligesom både ledelse og administration altid giver en stor og grundig hjælp med planlægning og afvikling.

Arrangementet gennemføres ved hjælp af en stor, frivillig arbejdsgruppe.

Musikskoledage i Tivoli har sekretariat hos Danske Musik- og kulturskoler (DMK).

Følg Musikskoledage i Tivoli:

Mini-survey