I DMK ønsker vi, at alle landets musik- og kulturskoler lader sig inspirere af hinanden. Derfor har vi samlet en række eksempler fra nogle af de musik- og kulturskoler, der på hver sin måde engagerer borgerne. I Fureså Kommune finder man et at de eksempler, man kan lade sig inspirere af:
I Furesø har 70 børn og unge med autisme haft en enestående mulighed for at møde musikken. Noget, som børn og unge indenfor autismespektret sjældent eller aldrig oplever. Mødet med musikken har skabt nærvær, koncentration og glæde.
I efteråret 2022 fik eleverne i Lille Værløse Skoles gruppeordning for børn og unge indenfor autismespektre for første gang i skolens historie intensiv musikundervisning på skoleskemaet.
Projektet var et samarbejde mellem Furesø Musikskole, Lille Værløse Skole, musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet samt Furesø Kommune.
”Det skaber stor værdi for alle, når vi kan skabe tværfaglige samarbejder med musikskolen og den vej lave nye undervisningstilbud til børn og unge i kommunen” siger skoleleder på Lille Værløse Skole, Peter Thomsen.
LÆS MERE HER
(Projektet var en del af Grib Engagementet)