Gratis webinar om ungeinddragelse

DMK og Musik & Ungdom inviterer til gratis webinar den 3. maj 2022 om ungeinddragelse

Betegnelsen ’unge’ dækker ikke kun en enkelt målgruppe. Hvis musik- og kulturskolen skal lykkes med at nå flere og nye, unge brugere er det nødvendigt at vide, hvilke unge der benytter tilbuddene i dag – og hvorfor de gør det? Samtidig, er det væsentligt at vide, hvilke unge der vælger ikke at deltage – og hvorfor de ikke gør det? 

For at musik- og kulturskolen kan blive mere attraktiv og relevant for de allerfleste unge, er det væsentligt at de respektive tilbud målrettes særlige undergrupper og interesser. Webinaret præsenterer metoder og eksempler til at målrette arbejdet med ungeinvolvering

Tid og sted: tirsdag den 3. maj 2022, kl. 09:30-12:00 via Zoom

Målgruppe: Medarbejdere og ledere i musik- og kulturskolerne, der arbejder med inddragelse af unge og outreach.

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.