DMKs dialog- og netværksmøde 2025 samlede kulturaktører, politikere og fagfolk for at styrke samarbejdet om kunstnerisk talentudvikling på tværs af landet.
Hvordan udvikler vi kunstnerisk talent i Danmark – og hvordan sikrer vi, at det sker i samspil mellem lokale, regionale og nationale aktører? Det spørgsmål stod centralt, da Danske Musik- og Kulturskoler (DMK) 18. september 2025 samlede beslutningstagere, fagfolk og kulturaktører til dialog- og netværksmøde.
Et fælles afsæt for talentudvikling
Mødet blev indledt af DMKs generalsekretær Lotte Trangbæk, der præsenterede visionen ArtStream Danmark – en fremtidig “kunstnerisk energiforsyning”, der skal skabe en sammenhængende infrastruktur for talentudvikling på tværs af kunstarter og geografi. Med inspiration fra idrættens Team Danmark-model er målet at forbinde vækstlag og eliteprogrammer, så flere unge får mulighed for at udfolde deres kunstneriske potentiale.
Oplæg med kant og indsigt
Dagens program bød på stærke stemmer fra feltet:
Charlotte Popp, chefkonsulent i Næstved Kommune og tidligere leder af Talentnettet, delte erfaringer fra netværket, der har styrket samarbejdet mellem kommuner og nationale strategier. Hun understregede, at talentundervisning har en bred samfundsmæssig værdi – også for unge, der ikke vælger en kunstnerisk karriere.
Christian Edelvold Berg, analysechef i Augustinus Fonden og tidligere chefkonsulent med ansvar for kulturstatistik i Danmarks Statistik og Kulturministeriet, præsenterede den sparsomme statistik, der eksisterer. Samtidig efterlyste han bedre data og analyser: Hvis kulturområdet skal have noget, der minder om Team Danmark-modellen, kræver det en national strategi, en stærk organisatorisk struktur og politisk vilje. Team Danmark-modellen bygger på en institutionel infrastruktur med en national opgave, som i høj grad adskiller sig fra den fragmenterede tilgang, der historisk har præget kunst- og kulturlivet.
Gitte Gry Ballesheim, leder af Dramatisk Center for Undervisning ved Teater V og forperson for Landsforeningen for Scenekunstnerisk Grundkursus, pegede på, hvordan scenekunstneriske forløb kan fastholde unge med skolevægring og give dem et trygt læringsrum, skabe nye veje ind i fællesskabet gennem kreative processer og bidrage til trivsel og selvtillid hos unge, der ofte falder udenfor traditionelle uddannelsesrammer.
Hun fremhævede, at kunstneriske forløb ikke kun handler om at udvikle talent, men også om at styrke sociale kompetencer og livsmestring.
Ulrik Krapper, direktør for Fonden Station Next – Den Danske Ungdomsfilmskole – opfordrede til en mere inkluderende forståelse af talent. Han fremhævede, at talent ikke kun handler om teknik, men også om kreativitet, samarbejde og vedholdenhed. Film- og medieområdet, mener han, kan skabe rum for unge, der ikke passer ind i de traditionelle kunstmiljøer. Han understregede desuden behovet for fleksible rammer, hvor der er plads til at eksperimentere og fejle – fordi mangfoldighed styrker talentudviklingen, fremmer innovation og åbner for nye kunstneriske udtryk.
Behov for viden og fleksibilitet
En gennemgående pointe på netværksmødet var, at talentudvikling kræver både gennemsigtighed og fleksibilitet. Der mangler data om, hvordan talentudvikling fungerer i praksis, og bedre dokumentation er nødvendig for at træffe kvalificerede beslutninger. Samtidig skal vi skabe inkluderende forløb, der rummer forskellige typer af kunstneriske potential, talent og livsbane.
Danmark har talent – men vi skal udvikle det sammen
Mødet blev afsluttet med en fælles erkendelse: Danmarks børn og unge har talent, men vi skal blive bedre til at udvikle det i fællesskab. Det kræver samarbejde, koordinering og politisk opbakning. DMK vil fortsætte arbejdet for, at kunstnerisk talentudvikling bliver en integreret del af børns og unges dannelsesrejse – uanset hvor i landet de bor.
