Generalforsamling 2026
DMK Generalforsamling 2026
DMK afholder ordinær generalforsamling onsdag den 25. november 2026 klokken 16.15 til 19.00 på
Nyborg Strand Hotel.
Generalforsamlingen finder sted i forlængelse af førstedagen på DMK Kulturkonference.
Endelig dagsorden samt bilag offentliggøres på denne side senere og sendes også via e-mail til medlemsskolerne.
DMKs medlemsskoler og -institutioner samt DMKs bestyrelse kan indstille kandidater til posten som:
- forperson
- bestyrelsesmedlem valgt af generalforsamlingen
En kandidat kan indstilles af én eller flere medlemsskoler eller -institutioner. Kandidaten skal give tilsagn om, at vedkommende er valgbar og ønsker at stille op.
Indstil kandidat til DMK’s bestyrelse
Læs mere om valget til DMK’s bestyrelse her.
Hvad sker der efter indstillingen?
Når DMK’s sekretariat har modtaget en indstilling, kontaktes kandidaten med henblik på at bekræfte kandidaturet.
Kandidaten bliver herefter bedt om at udarbejde en kort præsentation efter en fælles skabelon. Det sikrer, at alle kandidater bliver præsenteret på et ensartet grundlag.
Kandidatpræsentationerne offentliggøres løbende på denne side efter indstillingsfristen den 28. oktober 2026.
Frist for indstilling er onsdag den 28. oktober 2026 klokken 16.15.
Både indstillingen og kandidatens tilsagn skal være modtaget af DMKs sekretariat inden fristen.
Kandidater
Kandidater til posterne som forperson og bestyrelsesmedlem offentliggøres her på siden efter fristen for indstilling og tilsagn.
Der er endnu ikke offentliggjort kandidater.
Forud for generalforsamlingen gennemføres der i år desuden regionale valg i:
- Region Hovedstaden
- Region Midt
I hver region vælges ét bestyrelsesmedlem og én suppleant. De valgte skal have ledelsesansvar og personaleansvar på en medlemsskole eller -institution. De regionale samråd står for valgprocessen og skal meddele valgresultatet til DMKs sekretariat senest den 28. oktober 2026 kl. 16.15.
Bemærk: Kandidater til de regionale poster indstilles ikke via formularen på denne side. Information om den regionale valgproces fås hos det relevante regionale samråd.
I henhold til gældende vedtægter skal der indkaldes til eventuelle forslag til dagsordenens pkt. 4 ’Indkomne forslag, herunder evt. vedtægtsændringer’. Forslag til dagsordenens pkt. 4 skal være forpersonen i hænde senest fire uger før generalforsamlingen dvs. senest den 28. oktober 2026 kl. 16:15.
Indsend forslag til dagsordenens pkt. 4
Se dagsorden for generalforsamlingen her.
Læs DMK’s vedtægter her.
- 28. oktober 2026 kl. 16.15: Frist for indstilling og kandidatens tilsagn
- Efter den 28. oktober 2026: Kandidatpræsentationer offentliggøres løbende
- 11. november 2026 kl. 16.15: Seneste udsendelse af endelig dagsorden med bilag
- 28. oktober 2026 kl. 16:15: Frist for forslag til dagsordenpunkt
- 25. november 2026 kl. 16.15-19.00: Generalforsamling på Nyborg Strand Hotel
Kontakt
Har du spørgsmål til generalforsamlingen, valgprocessen eller bestyrelsesarbejdet, er du velkommen til at kontakte DMKs sekretariat.
DMK Generalforsamling
25. november 2026 kl. 16.15-19:00