DMK på Borgen: Foretræde for Folketingets Kulturudvalg

490366264 963526092605898 9091700768305516487 n - Danske Musik- og Kulturskoler
Onsdag 9. april 2025 havde DMK foretræde for Folketingets kulturudvalg. Forperson Jens Dammeyer Sørensen og generalsekretær Lotte Trangbæk repræsenterede DMK og ArtGK-partnerskabet på foretrædet.

Foretrædet satte fokus på DMK ArtGK-partnerskabets arbejde med at koordinere, udvikle og styrke den kunstneriske talentudvikling i Danmark og skabe bedre veje for at alle børn og unge kan udvikle deres kunstneriske talenter.

Budskabet var, at Danmark har mange stærke vækstlags og talentmiljøer inden for alle kunstarter – både formelle og uformelle, men at indsatser og miljøer i dag i høj grad fungerer som adskilte øer uden tilstrækkelig sammenhæng, gennemsigtighed eller koordinering. Det blev præsenteret, hvordan partnerskabet samarbejder om at sikre:

  • Kvalitet og pædagogisk/kunstnerisk sammenhængskraft
  • Videndeling og koordinering på tværs af kunstarter og institutioner
  • Lige adgang for alle børn og unge til at udvikle deres kunstneriske talent

Gennem et ambitiøst nationalt og fælles program arbejder DMK ArtGK-partnerskabet med et strukturelt perspektiv, der tager sit afsæt i følgende spørgsmål:

  • Hvor går man hen for at udvikle sit kunstneriske talent?
  • Hvad er adgangskravene – og hvem kender dem?
  • Hvordan skaber vi synlige, tilgængelige veje ind i kunstens økosystem?
  • Hvordan bliver kunstneriske kompetencer til bæredygtige arbejdsliv og samfundsressourcer?

Partnerne i DMK ArtGK 

I DMK ArtGK-partnerskabet etableres en fælles ­organisering og et samarbejde, der bidrager til at skabe et klarere overblik. Og på baggrund af overblikket, peger parterne på styrker, udfordringer og muligheder med henblik på at understøtte udviklingen af en egentlig ­national talentstrategi på det kunstneriske og ­kulturelle område.

I DMK ArtGK repræsenteres alle ­kunstarterne gennem følgende organisationer:

PraesentationDMK kulturudvalget - Danske Musik- og Kulturskoler
Mini-survey