Tatiana Chemi

Kandidat til bestyrelsen i DMK 2024

Indstillet af: KiN, Kulturskoler i Nordjylland

Lektor, Aalborg Universitet

Jeg er forsker og underviser på Aalborg Universitet og tilknyttet en del udenlandske universiteter (Norge, Italien, UK).

Mit forskningsfelt er kunstnerisk kreativitet og kunstneriske læreprocesser med fokus på de professionelle og tværfaglige partnerskaber. Min forskning inden for kunstnerisk læring og kreative processer har været meget påskønnet af praktikere, også takket være min evne til at formidle populærvidenskabeligt. Mit seneste arbejde fokuserer på ensemble kreativitet, omsorg/kærlighed i uddannelse, performance og laboratorie. Jeg er i øjeblikket involveret i forskningsprojekter, der undersøger kreativitet på tværs af kulturelle, kunstintegrerede uddannelser og teaterlaboratorier.

Som forfatter er jeg meget produktiv og har skabt mange bøger, artikler og rapporter.

Jeg er uddannet i Italien, hvor jeg kommer fra og har boet i Danmark i 26 år. Min kunstneriske baggrund er scenekunst, som jeg undersøger både teoretisk og ”på gulvet”. Jeg har en del bestyrelseserfaringer med kulturforeninger og ved teatergrupper.

 

Jeg stiller op til bestyrelsen i DMK, fordi jeg i flere år har haft en dialog med Kulturskoler og kan se deres potentiale i samfundet. Desuden kan/skal min forskning bruges til at advokere for at fremme aktiv musikalsk og kunstnerisk udfoldelse for alle, for at forklare hvordan kunstnerisk viden skaber en særlig læring som understøtter trivsel, kritisk tænkning og demokratisk deltagelse. Fordi det har meget at gøre med kreativitet, emotioner og læring, er jeg blevet ekspert på det og den ekspertise vil jeg give videre til/i politiske handlinger. Især har jeg fokus på de voksnes praksisser som undervisere og facilitatorer af kunstneriske, æstetiske og kunstbaserede processer, hvilket Kulturskoler kan hjælpes til at have vidensbaseret fokus på.

Hele min indsats som forsker fokuserer på at blive klogere på, hvordan kunstneriske oplevelser og erfaringer påvirker mennesker.

Den viden vil jeg bringe i DMKs fremtidige arbejde. Der er rigtigt meget helt ny viden eller perspektiver om det. Danmark skal følge med, med en verden i forandring, med kæmpe udfordringer.

Det er min overbevisning, at det ikke er kunstens ansvar at finde løsninger for alle verdens problemer, men uden kunstneriske praksisser kan verden ikke finde passende løsninger til problemer, eller originale problemer man kan undre sig over.

DMKs ambition om at bidrage til politikudvikling, er for mig grundlæggende for at fremme udvikling af mennesker, som er kreative (fordi de ser alternative muligheder), kærlige (fordi de er empatiske) og kritiske (fordi de kan observere og lytte).

Det jeg vil særligt have fokus på:

  • At fremme endnu mere Scenekunst inkl. drama, teater, musical, danseteater
  • At fremme tværsektorielt samarbejde, især med videregående uddannelser
  • At hjælpe med at etablere nye vidensprojekter
  • At have fokus på undervisernes egen praksisviden og professionel udvikling
  • At have fokus på nye pædagogiske muligheder og Kulturskolernes samfundsrelevans
  • Evt. at have fokus på nye formidlingsområder

Det jeg kan særligt tilbyde til bestyrelsesarbejde, er min ekspertviden, mit internationalt netværk og mit store engagement.

Dage
Timer
Minutter

DMK Generalforsamling
19. november 2024 kl. 16.15

Bestyrelsesmedlemmer valgt i regionerne:

REGION NORDJYLLAND

Thomas Albæk Jakobsen,
musikskoleleder, Frederikshavn Kommune

* Thomas Albæk Jakobsen stiller op til valg til DMKs forperson. Opnår Thomas Albæk Jakobsen valg, indtræder Jan Jacobsen, leder Aalborg Kulturskole, som medlem af DMKs bestyrelse valgt ind af Region Nordjylland.

Jan Jacobsen (suppleant),
musikskoleleder, Aalborg Kulturskole

REGION SYDDANMARK

Maibrit Baagøe Schmidt,
souschef, Odense Musikskole

REGION SJÆLLAND

Mette Fiirgaard Schneefeldt,
leder, Greve Kultur-Base

REGION HOVEDSTADEN

Torben Puggaard,
leder, Helsingør Musikskole

REGION MIDTJYLLAND

Thomas Larsen Späth,
leder, Horsens Musik- og Balletskole

Generalsekretæren deltager i bestyrelsesmøder, forretningsudvalgsmøder og øvrige udvalg uden stemmeret.

Mini-survey