Hvert år i november måned afholder DMK konference over to dage
Næste konference finder sted 19. og 20. november 2024 på Hotel Nyborg Strand.
Konferencen afvikles under overskriften:
Kunstnerisk intelligens i en verden med kunstig intelligens
Gennem oplæg, cases og debat giver konferencen inspirerende perspektiver på og veje til børn og unges kunstneriske udfoldelse og læring. Veje, der forholder sig til det væld af muligheder og udfordringer, som de digitale medier og kunstig intelligens skaber.
DMK Kulturkonference zoomer ind på, hvad teknologierne gør for os og ved os. Hvad de betyder for børn og unges kunstneriske udfoldelses- og deltagelsesmuligheder. Hvad det betyder for arbejdet med både bredde og talent i kommunerne. Og hvad udviklingen stiller af krav til arbejdet med at skabe arenaer for kunstnerisk læring, fællesskab og udfoldelse.
Sæt kryds i kalenderen og tag dine kollegaer, lokalpolitikere og forvaltning med
DMK håber, at mange af landets musik- og kulturskoler og samarbejdspartnere igen i år vil prioritere at deltage i konferencen og bidrage til videndelingen og det faglige fællesskab. Vi vil samtidig opfordre til at benytte konferencedagene til at invitere samarbejdspartnere, lokalpolitikere og forvaltning med og dermed bruge dagen som en anledning til at styrke samarbejde og dialog.
Generalforsamling 2024
DMKs generalforsamling 2024 finder sted på førstedagen tirsdag 19. november kl. 16.15 – 18.30 på Nyborg Strand Hotel i umiddelbar forlængelse af konferencedagen.