Online-kursus: Lær at lave video med telefonen

Dato: Mandag 9. oktober 2023, kl. 9:00-14:30

Tilmeldingsfrist: 18. september 2023 

Sted: Zoom

Flertallet foretrækker video, når de skal lære noget online. Og video får flere visninger end alt andet ­online. YouTube, der er en af verdens største søgemaskiner, er kun video – og en video på LinkedIn får 1.200 pct. flere visninger end tekst- og foto-opslag. 

Video har for længst vundet indpas som supplerende tilbud til musikskoleelever. Fordelene er, at eleverne får adgang til undervisning og repetition på internettet 24/7, og samtidig kan video bidrage til synlighed af musikskolen. Derudover kan du bruge video til f.eks. produktion af reklame- og musikvideoer. Kurset er derfor relevant for både undervisere, kommunikationsmedarbejdere og ledere.

Alt, du behøver for at deltage, er din android eller iPhone og en app, du kan bruge gratis, så længe du vil. Vi benytter app’en KineMaster på kurset.

Vi benytter app’en KineMaster på kurset.

Hvad får du ud af at deltage på kurset:

● Viden om professionel videoproduktion med telefoner og tablets

● Analytiske greb til udarbejdelse af video

● Praktiske værktøjer til produktion af video

● Inspiration til brug af telefonen som kamera, videoredigering og video/fotoarkiv

Underviser: Cand.mag., journalist og Mobilvideospecialist, Thomas Dahl Nordlund

Tilmelding videokursus
Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.