Ny medarbejder i DMK: Velkommen til Annette!

4. november begyndte Annette Henriksen som administrativ medarbejder i Danske Musik- og Kulturskoler. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor Annette skal bidrage til løsningen af DMKs opgaveportefølje i takt med at organisationens politiske arbejde for børn og unges kunstneriske udfoldelse vokser og bærer frugt.

Annette kommer med en stor erfaring fra arbejde med regnskaber og administrativt arbejde. Vi håber, at alle vil tage godt imod hende i DMKs mange samarbejder.

Du kan i øvrigt møde Annette og alle os andre på DMK Kulturkonference 2024

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.