Ny publikation: Data om kunstnervilkår og kunstnerliv

Den nye publikation, Kunstnere i tal – om statistikken Kunstnere i Danmark, er nu tilgængelig for alle, der interesserer sig for data om kunstnervilkår og for de kunstnerliv, som tallene afspejler.

Publikationen, som udgives af Dansk Kunstnerråd, giver indblik i:

  • Nøgletal og tendenser fra statistikken Kunstnere i Danmark
  • Konkrete kunstnerliv bag tallene
  • Baggrunden for datasamarbejdet mellem Danmarks Statistik, Dansk Kunstnerråd og Kunstnerrådets medlemsorganisationer i udviklingsprojektet Kunstnere i tal (KiT).

”Vi håber, at publikationen Kunstnere i tal – om statistikken Kunstnere i Danmark vil være til gavn og glæde for vores samarbejdspartnere, politikere, kulturlivets beslutningstagere og for alle dem, statistikken handler om: Kunstnere og kulturskabere i hele Danmark,” siger Nis Rømer, forperson i Dansk Kunstnerråd.

Publikationen er tænkt som den første i en række af fortløbende publikationer om kunstnerstatistik fra Dansk Kunstnerråd, fortæller Anne-Mette Wehmüller, sekretariatschef i Dansk Kunstnerråd.

”Kontinuerlig, opdateret databaseret viden om kunstnere og kulturskabere er afgørende, hvis vi vil sikre gode rammevilkår for at skabe og udøve kunst i Danmark. Denne publikation er derfor tænkt som den første i en række årlige udgivelser om, hvad statistik kan fortælle om kunstnervilkår i Danmark. Dansk Kunstnerråd ser frem til at fortsætte, udvikle og udbygge dataarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik og medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd de kommende år,” siger hun.

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.