Kursus: Sådan styrker du din musik- og kulturskoles rolle lokalt

På kurset i Viborg får du konkrete redskaber til at sætte din musik- og kulturskole på den kommunale dagsorden

Kurset blev gennemført med stor succes i efteråret 2021. Hvis du ikke nåede at være med, får du hér chancen igen.

Efter seneste kommunalvalg er det oplagt at sætte dags ordener, danne nye relationer og se med friske øjne på de lokale kulturelle miljøer og muligheder.

På dette kursus vil Maria Steno bidrage med viden og inspiration til, hvordan din musik- og kulturskoles indflydelse lokalt kan øges. Kurset vil tillige lægge op til refleksion og erfaringsudveksling deltagerne imellem – både i forhold til arbejdet med de lokale relationer og med at få indflydelse på kommunal-politiske narrativer og processer. 

Maria Steno er en erfaren underviser og oplægsholder med stort kendskab til den kommunale sektor som tidligere kommunalpolitiker og forfatter til bogen ’Lokal Lobbyisme’. Maria rådgiver en lang række foreninger og kommuner og har en baggrund fra CBS og RUC, kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese samt 20 års erfaring fra lokalpolitik. 

Tid og sted:

Tirsdag den 10. maj, kl. 09.30 – 15.00 på Kulturskolen Viborg, Grønnegade 2, 8800 Viborg.

Målgruppe: Kurset henvender sig til ledere og nøglemedarbejdere i musik- og kulturskolerne.

(Foto: Sisse Stroyer) 

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.