- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DMK statistikwebinar 2026

100.000 flere brugere af musik- og kulturskolerne! Lad os få alle med i statistikken
Indberetning af data er vigtig for kvalitet i musik- og kulturskolestatistikken. Og kvaliteten af statistikken er vigtig for musik- og kulturskolerne, fordi den danner grundlag for politiske prioriteringer og for udvikling af musik- og kulturskolerne.
Når vi dykker ned i statistikken, er der dog indikationer på, at der finder en underindberetning sted hvad angår f.eks den ’nye’ kategori ’Samarbejder’.
I DMK har vi derfor en ambition om i 2026 at hæve antallet af brugere i landets musik- og kulturskoler med 100.000. Det mener vi er muligt, hvis vi indberetter korrekt. DMK afholder webinaret i samarbejde med Danmarks Statistik.
På webinaret deltager også repræsentanter fra SpeedAdmin med en introduktion til, hvordan platformen kan bruges til at øge systematikken i dataindsamlingsarbejdet.