Gratis adgang for alle: Containere lastet med kreativitet

I DMK ønsker vi, at alle landets musik- og kulturskoler lader sig inspirere af hinanden. Derfor har vi samlet en række eksempler fra nogle af de musik- og kulturskoler, der på hver sin måde engagerer borgerne.

I Varde og på Nordfyn finder man et at de eksempler, man kan lade sig inspirere af. Her er otte containere nemlig forvandlet til musikalske og kreative frirum med instrumenter og udstyr til fri udfoldelse og glæde for alle børn og unge.

Målet med de Kreative Containere er at fremme engagementet i de kreative fag.

Containerne er placeret på lokale folkeskoler og bliver brugt både i den obligatoriske musikundervisning i folkeskolen, i musikskoleundervisningen og til øvning og kreativ musikalsk udfoldelse før, i og efter skoletid. 

Alle kan benytte containerne, det koster ingenting og kræver kun, at man passer på tingene. Dermed er adgangen til musik og kultur blevet et reelt alternativ eller supplement til fodboldbanen og anden idrætsaktivitet. 

Læs mere om Kreative Containere HER

Du kan se mange flere inspirerende cases HER 
Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.