Ansøgningen er åben: Bliv en del af OrkesterMester 2024-2027

Kulturministeriet har nu godkendt DMKs anmodning om forlængelse af tidsrammen for næste fase af OrkesterMester. Det betyder, at indsatsen kan afvikles over tre hele skoleår:  2024/2025, 2025/2026 og 2026/2027. Det er vi glade for.

Det er derfor nu muligt at ansøge om at deltagelse i OrkesterMester. Alle ansøgninger skal indtastes i den online ansøgningsportal, som I finder HER

Deadline for ansøgning er mandag d. 26. februar kl. 12:00.

Udvælgelse af deltagerskoler til OrkesterMester 2024-2027 foretages af OrkesterMesters styregruppe på baggrund af de kriterier, der fremgår af ansøgningslinket.

Eventuelle spørgsmål til ansøgningsprocessen stiles til projektleder: Maja Joss- Børch.

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.