
Musikskoledage i Tivoli 2025 er netop overstået. Igen i år blev det til nogle helt fantastiske dage, hvor ikke færre end 6.000 musikskoleelever optrådte på 12 scener rundt om i Den Gamle Have.
På mange måder var alt ved det gamle – og så alligevel: Musikskoledage i Tivoli havde i år ekstra betydning, da det var projektleder Dan Johnsens sidste år i front for det succesfulde arrangement.
Dan Johnsen har stået i spidsen for Musikskoledage i Tivoli siden 1998, og det er hans fortjenste, at projektet er vokset massivt i både i omfang og udbredelse.
Musikskoledage i Tivolis styregruppe ønsker at takke Dan tusinde gange for indsatsen og for hans store engagement.
Dan Johnsen vil blive fejret ved en afskedsreception på Musikhøjskolen på Frederiksberg:
Frederiksberg Musik- og Kulturskole
Smallegade 12
2000 Frederiksberg
(Du finder Musikhøjskolen inde i gården. Receptionen afholdes i salen på 2. etage. Kig efter den røde løber!)
Man skal være heldig for at finde parkering på vejene omkring Musikhøjskolen, derfor henviser vi til Frederiksberg Centeret, hvor man kan holde gratis den første time og derefter betaler 18 kr. i timen.
Alternativt kan man benytte metroen til Frederiksberg Station.
Sæt X i kalenderen 25. juni 2025 kl. 15.00 – 17.00
Styregruppen og DMK håber meget, at I har lyst og mulighed for at komme og fejre Dan sammen med os.
Af hensyn til planlægningen er det muligt at tilmelde sig receptionen her:
Tilmelding
Dan Johnsen, Tivoli, 4. maj 2025