Tilmelding: MÆRKBAR Kompetencedag 2
MÆRKBAR Kompetencedag
Dato: Fredag den 12. februar 2027
Tid: 10:00-15:30
Format: Fysisk – adresse eftersendes
Afvikles af: Rytmisk Musikkonservatorium
Kompetenceudviklingsdagen er anden del af kompetenceudviklingsforløbet i MÆRKBAR. Dagen bygger videre på arbejdet med ungeinddragelse og lokale fællesskaber og har fokus på relationer, diversitet og samarbejde på tværs.
På dagen undersøger vi, hvordan man udvikler relationer og fællesskab i arbejdet med unge. Vi arbejder også med, hvordan dette arbejde kan forankres i samarbejder mellem forskellige fagligheder, institutioner og lokale aktører.
Dagen veksler mellem oplæg, gruppesamtaler og fælles refleksion. Undervejs bliver der mulighed for at dele erfaringer, udfordringer og indsigter med praktikere fra andre MÆRKBAR-projekter.
Hvem skal deltage?
Kompetenceudviklingsdagen er målrettet de personer, der arbejder direkte med de unge i de lokale MÆRKBAR-projekter. Det kan for eksempel være undervisere, projektmedarbejdere, kulturaktører, musik- og kulturskolemedarbejdere eller andre, der er med til at udvikle og afvikle aktiviteterne i praksis.
Dagen er en obligatorisk del af MÆRKBAR-forløbet for de relevante deltagere.
Program
Kl. 10.00: Velkomst
Kl. 10.15: Oplæg om relationsarbejde og diversitet i arbejdet med unge med efterfølgende gruppesamtaler
Kl. 12.30: Frokost
Kl. 13.15: Oplæg om samarbejde på tværs
Kl. 15.00: Opsamling og afrunding
Kl. 15.30: Tak for i dag
Har du spørgsmål til dagens indhold eller praktik, er du velkommen til at kontakte RMC på +45 23 63 83 45 eller [email protected]