Byd velkommen til MÆRKBAR: Musikalske vækstmiljøer for alle unge

Vi har en nyhed, som vi er begejstrede for at kunne dele: DMK lancerer MÆRKBAR.

MÆRKBAR er et nationalt program, der skal åbne musiklivet for flere unge og skabe inkluderende fællesskaber over hele Danmark.

Med støtte fra Tuborgfondet på over 10 millioner og i samarbejde med Rytmisk Musikkonservatorium som videnspartner, musik- og kulturskoler, lokale aktører og unge selv vil vi skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor unge mellem 16 og 25 år kan mærke musikken – uanset baggrund, køn, geografi eller økonomi.

MÆRKBAR løber fra 2026 til 2029 og bygger bro mellem de unge, der endnu ikke har fundet vej ind i musikmiljøerne og de, der er faldet fra undervejs.

Inden længe åbner vi for et open call, hvor musik- og kulturskoler med lokale samarbejdspartnere kan søge om at blive en del af MÆRKBAR.

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025