Afskedsreception: Dan Johnsen takker af efter mange års tro tjeneste for Musikskoledage i Tivoli

Dan tivoli - Danske Musik- og Kulturskoler
Musikskoledage i Tivoli 2025 er netop overstået. Igen i år blev det til nogle helt fantastiske dage, hvor ikke færre end 6.000 musikskoleelever optrådte på 12 scener rundt om i Den Gamle Have. 

På mange måder var alt ved det gamle – og så alligevel: Musikskoledage i Tivoli havde i år ekstra betydning, da det var projektleder Dan Johnsens sidste år i front for det succesfulde arrangement.

Dan Johnsen har stået i spidsen for Musikskoledage i Tivoli siden 1998, og det er hans fortjenste, at projektet er vokset massivt i både i omfang og udbredelse. 

Musikskoledage i Tivolis styregruppe ønsker at takke Dan tusinde gange for indsatsen og for hans store engagement.

Dan Johnsen vil blive fejret ved en afskedsreception på Musikhøjskolen på Frederiksberg:

Frederiksberg Musik- og Kulturskole
Smallegade 12
2000 Frederiksberg

(Du finder Musikhøjskolen inde i gården. Receptionen afholdes i salen på 2. etage. Kig efter den røde løber!)

Man skal være heldig for at finde parkering på vejene omkring Musikhøjskolen, derfor henviser vi til ­Frederiksberg Centeret, hvor man kan holde gratis den første time og derefter betaler 18 kr. i timen.

Alternativt kan man benytte metroen til Frederiksberg Station.

Sæt X i kalenderen 25. juni 2025 kl. 15.00 – 17.00

Styregruppen og DMK håber meget, at I har lyst og mulighed for at komme og fejre Dan sammen med os.

Af hensyn til planlægningen er det muligt at tilmelde sig receptionen her: 

Tilmelding

Dan Johnsen, Tivoli, 4. maj 2025 

Mini-survey