Spil Dansk Ugen: “Det er vigtigt, at børn og unge får deres egen skabende stemme i musikken”

Der var fuld fokus på dansk produceret musik i uge 44, der igen i år gik under navnet Spil Dansk Ugen.

Spil Dansk Ugen er den tid på året, hvor musiklivet bredt set samler kræfterne og gør sig umage med at hylde, forny og viderebringe den danske musik. Ugen bød i 2024 på flere end 1.000 musikarrangementer over hele Danmark – og i flere kommuner arbejdede musik- og kulturskolerne tæt sammen med musiklivets aktører for at engagere både børn og voksne i fejringen af den dansk producerede musik. 

På Assens Musikskole er der året rundt fokus på det skabende. Derfor har det givet god mening at indgå et samarbejde med Spil Dansk fortæller musikskoleleder Troels Aarøe Nissen.

“Det er vigtigt, at børn og unge får deres egen skabende stemme i musikken. De skal kunne afprøve sig selv og sætte aftryk. Det er menneskeligt. For mig handler det både om, at deres egne idéer får plads; og om at de kan bringe værdier og problematikker fra deres egen livsverden i spil,” siger han.  

Samarbejdet med Spil Dansk resulterede både i 2022 og 2023 i workshops under navnet Lydskolen

“Lydskolen giver mulighed for, at man kommer som den, man er med det musik eller projekt, man arbejder med. For os som musikskole har det været en fordel, at der kom et kompetent og engagerende menneske og lavede en event med et godt indhold. Udadtil kan vi, fordi det er sat i en Spil Dansk kontekst, skabe opmærksomhed på den skabende del af musikken,” siger Troels Aarøe Nissen.

Samarbejdet med Spil Dansk og Lydskolen har været en del af de aktiviteter, som Assen Musikskole har kørt i en årrække med det skabende i fokus. Musikskolen tilbyder også faget e-musik og produktion samt sangskrivning og impulsiv musik som valgfag på deres talentlinje. Desuden arbejder underviserne i det daglige pædagogiske arbejde med elevernes input.

“En interessant erfaring fra Lydskolen var, at der var stor tilslutning fra personer, vi ikke kunne have forudset. Altså nogen, vi ikke allerede kendte til,” fortæller Troels Aarøe Nissen.

Læs mere om Spil Dansk Ugen HER

Læs mere om Lydskolen HER

Lydskolen 2022 plakat - Danske Musik- og Kulturskoler
Plakat fra 2022 (Assens Musikskole)
Lydskolen 2023 plakat - Danske Musik- og Kulturskoler
Plakat fra 2023 (Assens Musikskole)
Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.