Ny pulje til kulturaktiveter for udsatte og sårbare

Der er indgået en politisk aftale på social- og indenrigsministerens område om tiltag for svage og sårbare grupper. En pulje på 10 mio. kr. kan søges af blandt andet kulturinstitutioner herunder musik- og kulturskoler.

Kulturinstitutioner, skoler og organisationer på kulturområdet – herunder musik- og kulturskolerne – kan søge en ny pulje, der skal afbøde virkningen af nedlukningen af samfundet og genoprette udsatte gruppers deltagelse i lokale idræts- og kulturaktiviteter.

Puljens formål er at støtte nye samarbejdsprojekter med fokus på de mest sårbare og udsatte grupper under corona-krisen. Det kan være initiativer, der hjælper udsatte børn og unge samt udsatte voksne og handicappede til at deltage i kulturlivet og ud af den isolation, den aktuelle krise har skabt.

I aftalen indgår også etablering af nye partnerskaber med blandt andet aktører fra kulturen, idrætten og foreningerne, som skal overvåge situationen og komme med forslag til initiativer.

Kulturminister Joy Mogensen udtaler i en pressemeddelelse om den nye pulje blandt andet: “Vi har en række kulturinstitutioner, idrætsforeninger, højskoler og aftenskoler, der brænder for give vores udsatte og sårbare grupper oplevelser, der giver mening og opmuntring i en svær tid. Jeg ved, at der derude er mange gode ideer til, hvordan kulturen kan hjælpe, og jeg håber, at vi nu kan realisere dem ved at skabe nye partnerskaber, som kan hjælpe vores mest sårbare.”

Se mere på Kulturministeriets hjemmeside:

https://kum.dk/nyheder-og-presse/pressemeddelelser/nyheder/10-mio-kr-skal-stoette-udsatte-og-saarbare-i-corona-krisen/1/1/

Læs hele aftalen om initiativer for sårbare og udsatte målgrupper:

https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/COVID-19_DOX/Aftale_om_initiativer_for_saarbare_og_udsatte_grupper.pdf

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Fejring af den klassiske musiks næste generation

Tid: 1 marts 2026, kl. 11:30

Sted: DR Koncerthuset

DR Koncerthuset fyldes af unge symfoniorkestre fra hele
landet, når Danske Musik- og Kulturskoler og DR Musikariet inviterer til BRUS – en storslået, national fejring af den klassiske musiks næste generation.

Arrangementet er åbent og fleksibelt for publikum. Med din billet kan du bevæge dig frit ind og ud af DR Koncerthuset i løbet af dagen og opleve hele programmet eller udvælge de koncerter og værker, der har din interesse. Publikum i alle aldre er velkomne.
Kom forbi i kortere tid eller bliv hele dagen, og vær med til at fejre de unge musikere.

Dagens program - Koncertsalen

Sankt Annæ Symfoniorkester (SASO)

  • Pjotr Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 i e-mol, op. 64

Aalborg Ungdomssymfoniorkester (AUS)

  • H.C. Lumbye: Dronning Louises Vals
  • Jacob Gade: Tango Jalousie
  • Antonín Dvořák: Slavisk Dans nr. 3, op. 46
  • Carl Maria von Weber: Klarinetkoncert nr. 1 i f-mol, op. 73 – 2. sats
  • Ferdinand David: Concertino for trombone i Es-dur, op. 4 – 1. sats
  • Arturo Márquez: Danzón nr. 2

Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester (DUSIKA)

  • W.A. Mozart: Tryllefløjten – ouverture, K. 620
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 3. sats
  • Béla Bartók: Rumænske Folkedanser
  • Alexander Borodin: Polovtserdanse (fra Fyrst Igor)

Nordsjællands Ungdomssymfoniorkester (NUO)

  • Henry Purcell: Rondeau (fra Abdelazer)
  • G.F. Händel: La Réjouissance (fra Music for the Royal Fireworks)
  • Carl Nielsen: Forspil til 2. akt af Saul og David
  • Edvard Grieg: Peer Gynt Suite nr. 1, op. 46 – Morgenstemning
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 1. sats
    H.C. Lumbye: Britta Polka

Fælles finale – alle orkestre

  • Georges Bizet: Les Toreadors (fra Carmen Suite nr. 1)

Dirigent ved fællesorkester: Morten Ryelund

Konferencier: Ole Bartholin Kiilerich

Guide til tilmeldingen

Denne vejledning henvender sig til musik- og kulturskolernes kontaktpersoner i forbindelse med tilmelding af ensembler til Musikskoledage i Tivoli 2027.

Tilmeldingen fungerer som en forhåndstilmelding og anvendes til den overordnede planlægning af arrangementet. Mere detaljerede oplysninger indsamles på et senere tidspunkt hos de ensembler, der tildeles spilletid.

Hvis en musikskole ønsker at tilmelde flere ensembler, skal tilmeldingsformularen udfyldes separat for hvert ensemble.

Download printvenlig version: 

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.