Musikskoledage i Tivoli 2027 – tilmelding
På denne side kan musik- og kulturskoler tilmelde ensembler til Musikskoledage i Tivoli 2027 via formularen nedenfor.
Inden I udfylder formularen, skal I læse guiden, som gennemgår de nødvendige oplysninger og sikrer, at tilmeldingen bliver korrekt og fuldt gennemført.
Tilmeldingen fungerer som en forhåndstilmelding og anvendes til den overordnede planlægning af arrangementet. Mere detaljerede oplysninger indsamles på et senere tidspunkt hos de ensembler, der tildeles spilletid.
Hvis en musikskole ønsker at tilmelde flere ensembler, skal tilmeldingsformularen udfyldes separat for hvert ensemble.
Forberedelse
Inden tilmeldingsformularen udfyldes, anbefales det at have følgende oplysninger klar:
- Musikskolens stamoplysninger
- Kontaktoplysninger på musikskolens leder
- Kontaktoplysninger på den ansvarlige kontaktperson
- Oplysninger om, hvilke dage ensemblet kan spille
- Oplysninger om ønskede tidsintervaller for optræden
- Grundlæggende oplysninger om ensemblet (navn, type og antal deltagere)
- Eventuelt et aktuelt billede af ensemblet
Inden formularen indsendes, bedes du tjekke, at de angivne oplysninger er korrekte, og at gældende vilkår og samtykker er accepteret.
Efter indsendelse modtages der en automatisk kvittering pr. e-mail.
Herunder kan du downloade en printvenlig version af guiden:
Tilmelding
MIT - tilmelding 2027
GUIDE: Gennemgang af tilmeldingsformularen
Her udfyldes musikskolens stamoplysninger:
- Musikskolens navn
- Adresse
- Hjemmeside
- Hovedmail
- Leder
- Lederens e-mail
Oplysningerne anvendes til administrativ registrering og overordnet kommunikation i forbindelse med Musikskoledage i Tivoli 2027.
I dette afsnit angives, om musikskolen er medlem af DMK – Danske Musik- og Kulturskoler.
- DMKmedlemmer skal ikke udfylde betalingsoplysninger, da disse allerede findes i DMK’s system.
- Skoler, der ikke er medlem af DMK, skal udfylde oplysninger om betaling som anvist i formularen.
Betalingsoplysningerne anvendes udelukkende til administrativ håndtering af deltagerbetalingen.
Den angivne kontaktperson fungerer som primær kontakt i forbindelse med tilmeldingen.
Følgende oplysninger udfyldes:
- Navn
- Funktion/titel
- E-mailadresse
- Telefonnummer
Kontaktpersonen vil også være den, der efterfølgende kontaktes i forbindelse med programlægning og videre planlægning.
Her registreres de overordnede oplysninger om det ensemble, der ønskes tilmeldt:
- Ensemblets navn
- Ensembletype (fx kor, orkester, band, kammerensemble eller solister)
- Akustisk eller ikke akustisk
- Musikgenre
- Deltagernes alder
- Antal deltagende elever
- Antal deltagende elever på scenen samtidigt
Kort beskrivelse af ensemblet
Der angives en kort beskrivelse af ensemblet, fx med fokus på:
- Uddybning af genre eller musikalsk udtryk
- Niveau og/eller aldersgruppe (hvis relevant)
- Hvad kan publikum forvente af koncerten?
Beskrivelsen vil fremgå af programmet og bør derfor være præcis og egnet til offentlig formidling.
Upload af billede (valgfrit)
Det er muligt, men ikke obligatorisk, at uploade et billede af ensemblet i forbindelse med tilmeldingen.
- Et billede kan bidrage til formidling og kommunikation om Musikskoledage i Tivoli
- Billedet bør, hvis muligt, vise ensemblet samlet
- Uploadede billeder kan anvendes i forbindelse med program og kommunikation
- Det forudsættes, at billedet er egnet til offentlig brug, og at nødvendige samtykker er indhentet
I dette afsnit angives ensemblets tilgængelighed i forbindelse med Musikskoledage i Tivoli:
- om ensemblet kan spille lørdag, søndag eller begge dage
- ønskede tidsintervaller for optræden
Eventuelle relevante bemærkninger kan angives i formularens kommentarfelt, fx særlige forhold, arrangørerne bør være opmærksomme på.
Bemærkninger bør holdes korte og relevante. Disse bemærkninger kommer ikke med I programmet med benyttes udelukkende til til overblik og planlægningsformål.
Praktiske bemærkninger
Tilmeldingen anbefales gennemført i god tid inden fristen
Kontaktoplysninger bør være opdaterede og funktionsdygtige
Oplysningerne bør være internt afstemt på musikskolen inden indsendelse