DMK Pædagogikum I: 2027

DMK Pædagogikum I er for musik- og kulturskolelærere, der har lyst til og mod på at styrke deres pædagogiske og didaktiske kompetencer. Sammen med kolleger får du mulighed for at udvikle, tilrettelægge og afprøve undervisningsforløb til klasser og hold i din egen praksis. 
Forår 2027:

Region Hovedstaden og Sjælland – forløbet afholdes i København.

Efterår 2027:

Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland – forløbet afholdes på Kulturskolen Kolding.

Hvad får du ud af forløbet?
  • Ny viden om pædagogiske og didaktiske tilgange, forståelse af børne- og ungebegreber og sammenhængen med relevante undervisningsformer
  • Redskaber, modeller, kommunikations- og faciliteringsgreb, der kan anvendes i undervisningen
  • Kompetencer til at udvikle, tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb til klasser og hold, på tværs af institutioner og rammer
Hvornår begynder det?
  • Region Hovedstaden og Region Sjælland: Undervisningen begynder 9. december 2026 kl. 10.00 – 11.00 online
  • Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland: Undervisningen begynder 11. august 2027 kl. 10.00 – 11.00

Vigtige datoer 

2026

Opstartsmøde: 9. december, kl.10.00-11.00

2027

Dag 1: 4. februar, kl. 10-17

Dag 2: 5. februar, kl. 9-15

Dag 3 (online): 12. marts, kl. 9-14

Dag 4: 2. april, kl. 10.00-16.00

Dag 5 (online): 30. april, kl. 9-14

Dag 6: 21. maj, kl. 10.00-16.00

Afleveringsfrist (eksamensportfolio): 31. maj

Eksamen (online): 10. juni, kl 9-16 

Eksamen (online): 11. juni, kl 9-16 

2027

Opstartsmøde: 11. august, kl.10.00 – 11.00

Dag 1: 19. august, kl. 10.00 – 17.00

Dag 2: 20. august, kl. 9.00 – 15.00

Dag 3 (online): 24. september, 9.00 – 14.00

Dag 4: 1. oktober, 9.00 – 16.00

Dag 5 (online): 29. oktober, kl. 9.00 – 14.00

Dag 6: 12. november, kl. 10.00 – 16.00

Afleveringsfrist (eksamensportfolio): 30. november 

Eksamen (online): 9. december, kl. 9.00 – 16.00

Eksamen (online): 10. december, kl. 9.00 – 16.00

Hvad koster det at deltage? 

Et forløb på DMK Pædagogikum I koster 15.000 kr.

Deltagerafgiften dækker undervisningsafgift, forplejning og adgang til læringsplatform. Transport og undervisningsmaterialer dækkes ikke.

Tilmelding

Musik- og kulturskolen kan allerede nu foretage en bindende tilmelding til DMK Pædagogikum.

Når skolen efterfølgende har udpeget deltagerne, og der foreligger navne på dem, skal de enkelte deltagere udfylde den personlige tilmelding hos Københavns Professionshøjskole.

Her er tilmeldingslinket, som du skal bruge for at tilmelde dig forløbet: (TBA)

(Hvis du er i tvivl, om du er optaget på forløbet, så kontakt Studieservice på Københavns Professionshøjskole på 72487540. Som følge af GDPR-reglerne, kan vi desværre ikke få oplyst, om du er optaget)

Hvordan er tidsplanen?

Der er fire undervisningsdage med fysisk tilstedeværelse og to undervisningsdage online med oplæg og arbejde i studiegrupper. Dertil kommer forberedelse og arbejde med udvikling og kvalificering af dit eget undervisningsforløb og eksamen. 

Du kan se en oversigt over forløbet her:

Hvor foregår det?

Forløbet i foråret 2027 i Region Hovedstaden og Region Sjælland foregår på Københavns Professionshøjskole, Tagensvej 18, 2200 København V (undervisningslokale finder du i læringsplatformen under hver undervisningsgang)

Forløbet i efteråret 21027 i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland foregår på Kulturskolen Kolding, Riis Toft 12A, 6000 Kolding (undervisningslokale finder du i læringsplatformen under hver undervisningsgang)

Hvem kan komme med?

Lærere på musik- og kulturskoler i DMK med relevant uddannelse og to års undervisningserfaring. Der er mulighed for at blive realkompetencevurderet, hvis du på anden vis har tilegnet dig kompetencer svarende til de formelle adgangskrav. 

For spørgsmål vedrørende DMK Pædagogikum, bedes du rette henvendelse via mail: paedagogikum@dmkskoler.dk

Hvem underviser?

Pernille Henriksen arbejder som lektor indenfor pædagogisk og skolefaglig efter- og videreuddannelse på KP, bag sig har hun bl.a. 12 års erfaring som folkeskolelærer. Pernilles primære undervisningsflet er det pædagogisk, didaktiske, organisatoriske og specialpædagogiske fagområde, herunder særligt deltagelsesmuligheder i skolens læringsfællesskaber

Et centralt omdrejningspunkt i Pernilles arbejde et fællesskab- og ressourceorienteret børnesyn. At arbejde for at skabe muligheder for alle eleveres deltagelse i skolens faglige og sociale fællesskaber, samt en stærk didaktisk og reflekteret samarbejdskultur med elevens læring og trivsel i centrum.

Derudover har hun en stor optagethed i, hvordan organisationer og skoler kan skabe medarbejderdrevet organisations- og kulturforandringer i en kompleks hverdag.

Sille Schultz er ansat som lektor på Læreruddannelsen på KP og underviser primært i undervisningsfaget Musik, hvor hun bl.a. er fagansvarlig.
 
Sille har ad flere omgange haft samarbejder med undervisere på DKDM og kandidatstuderende på AM-uddannelsen omkring ”Det fælles tredje”, når aktører fra Musikskolen og Folkeskolen skal indgå i forpligtende samarbejder. Dette har budt på interessante forløb, hvor de studerende har fået blik for hinandens faglighed og kompetencer.
 
Sille er uddannet cand.mag. i Musikvidenskab og Teatervidenskab og har gennem de sidste 25 år arbejdet bredt med musik. Både som udøvende musiker, komponist og arrangør og som gymnasieunderviser, grundskoleunderviser og ikke mindst som selvstændig kursusudbyder indenfor såvel efteruddannelsesområdet som indenfor erhvervslivet.
 
Ved siden af dette, og i forlængelse af hendes store interesse for undervisning og musikpædagogik, har hun udviklet undervisningsmetoder til at skabe meningsfuld og inkluderende musikundervisning for store grupper af børn og unge – uanset forudsætninger. 
 
Sille brænder for musikkens og musikfagets stilling i samfundet og uddannelsesverdenen og er meget optaget af det dannelsesmæssige perspektiv i uddannelse. Også det kreative og æstetiske felt og de muligheder for enaktive, helhedsorienterede og inkluderende undervisningsmetoder, der ligger gemt heri, er et stort interessefelt.

Læringsmål

10 ECTS-point, intern prøve

Den studerende: 
 
Viden
  • har indsigt i faktorer, der konstituerer undervisning og klasseledelse
  • har indsigt i forskellige principper for klasseledelse og erfaringer med implementering af dem
  • har indsigt i samspillet mellem roller, positioneringer, kommunikationsformer, fysiske rammer, læremidler og organisationsformer inden for og omkring klassen
Færdigheder
  • kan mestre en undervisningstilrettelæggelse, der tager hensyn til forskellige principper for klasseledelse og didaktiske faktorer, der konstituerer undervisningen
  • kan etablere og begrunde anvendelse af kommunikationsformer i klasserummet, som understøtter opstillede undervisningsmål
  • kan anvende fagdidaktiske begreber til analyse af forskning og handling i pædagogisk praksis med særligt fokus på klasseledelse
Kompetencer
  • kan gennemføre, vurdere og udvikle en pædagogisk praksis, der er kendetegnet ved synlig strukturering, indholdsmæssig klarhed og tydelig klasseledelse
  • kan samarbejde og sparre med kolleger om fagdidaktik og klasseledelse
  • kan håndtere og indgå i kvalificerede diskussioner om uddannelse, undervisning og læring i praksis på et begrundet og reflekteret grundlag
Vil du vide mere?

For spørgsmål vedrørende Pædagogikum, bedes du rette henvendelse via mail: [email protected]

Farve - Danske Musik- og Kulturskoler
 
kp logo external use dk black rgb 1 - Danske Musik- og Kulturskoler
DMKskoler logo PNG - Danske Musik- og Kulturskoler
15 juni fonden logo RGB COLOR - Danske Musik- og Kulturskoler
Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Fejring af den klassiske musiks næste generation

Tid: 1 marts 2026, kl. 11:30

Sted: DR Koncerthuset

DR Koncerthuset fyldes af unge symfoniorkestre fra hele
landet, når Danske Musik- og Kulturskoler og DR Musikariet inviterer til BRUS – en storslået, national fejring af den klassiske musiks næste generation.

Arrangementet er åbent og fleksibelt for publikum. Med din billet kan du bevæge dig frit ind og ud af DR Koncerthuset i løbet af dagen og opleve hele programmet eller udvælge de koncerter og værker, der har din interesse. Publikum i alle aldre er velkomne.
Kom forbi i kortere tid eller bliv hele dagen, og vær med til at fejre de unge musikere.

Dagens program - Koncertsalen

Sankt Annæ Symfoniorkester (SASO)

  • Pjotr Tjajkovskij: Symfoni nr. 5 i e-mol, op. 64

Aalborg Ungdomssymfoniorkester (AUS)

  • H.C. Lumbye: Dronning Louises Vals
  • Jacob Gade: Tango Jalousie
  • Antonín Dvořák: Slavisk Dans nr. 3, op. 46
  • Carl Maria von Weber: Klarinetkoncert nr. 1 i f-mol, op. 73 – 2. sats
  • Ferdinand David: Concertino for trombone i Es-dur, op. 4 – 1. sats
  • Arturo Márquez: Danzón nr. 2

Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester (DUSIKA)

  • W.A. Mozart: Tryllefløjten – ouverture, K. 620
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 3. sats
  • Béla Bartók: Rumænske Folkedanser
  • Alexander Borodin: Polovtserdanse (fra Fyrst Igor)

Nordsjællands Ungdomssymfoniorkester (NUO)

  • Henry Purcell: Rondeau (fra Abdelazer)
  • G.F. Händel: La Réjouissance (fra Music for the Royal Fireworks)
  • Carl Nielsen: Forspil til 2. akt af Saul og David
  • Edvard Grieg: Peer Gynt Suite nr. 1, op. 46 – Morgenstemning
  • Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8 i G-dur, op. 88 – 1. sats
    H.C. Lumbye: Britta Polka

Fælles finale – alle orkestre

  • Georges Bizet: Les Toreadors (fra Carmen Suite nr. 1)

Dirigent ved fællesorkester: Morten Ryelund

Konferencier: Ole Bartholin Kiilerich

Guide til tilmeldingen

Denne vejledning henvender sig til musik- og kulturskolernes kontaktpersoner i forbindelse med tilmelding af ensembler til Musikskoledage i Tivoli 2027.

Tilmeldingen fungerer som en forhåndstilmelding og anvendes til den overordnede planlægning af arrangementet. Mere detaljerede oplysninger indsamles på et senere tidspunkt hos de ensembler, der tildeles spilletid.

Hvis en musikskole ønsker at tilmelde flere ensembler, skal tilmeldingsformularen udfyldes separat for hvert ensemble.

Download printvenlig version: 

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.