Til inspiration: Business cases fra musik- og kulturskolerne

I kommuner landet over er man optaget af, hvordan flere børn og unge kommer ind i aktive og kunstneriske fritidsfællesskaber, hvordan trivslen styrkes, hvordan musikfaget i folkeskolen løftes.

Musik- og kulturskolerne bidrager i stort omfang til dette arbejde – og der er potentiale for at bidrage endnu mere og i flere samarbejder.

I Kommunerne er man samtidig meget optagede af, hvad det koster – og om der eksisterer modeller for arbejdet andre steder.

“I DMK bliver vi ofte kontaktet med spørgsmål til, hvilke gode modeller, der eksisterer, og hvad det koster,” fortæller DMKs generalsekretær Lotte Trangbæk.

“Derfor udarbejder vi nu i tæt samarbejde med medlemsskolerne en række business cases for forskellige indsatser. Ambitionen er at konkretisere, hvad forskellige samarbejder og initiativer koster, og hvordan de kan finansieres, så kommunerne kan lade sig inspirere af hinanden,”

Til forskel fra de mange inspirationscases, som DMK har produceret de seneste år, fokuserer business case’ene på de økonomiske konstruktioner.

DMK fortsætter med at producere inspirationscases, men udvider nu altså også med business cases.

Hvis du har en god business case fra egen musik- og kulturskole kan du kontakte kommunikationskonsulent Maj Munk: [email protected]

Indstilling af kandidat til DMKs bestyrelse 2025

Baggrunden for MÆRKBAR er ønsket om større mangfoldighed i musikalske fællesskaber.

En række undersøgelser (*) har påvist en markant ulighed i adgang til musikalsk udvikling og karriere i Danmark.

Musik- og kulturskolerne er med deres lovfastsatte placering i alle kommuner den største vækstlagsaktør på musikkens område. Sektoren bærer derfor et medansvar for de alvorlige strukturelle udfordringer i musiklivet som nævnt ovenfor. Samtidig giver den centrale placering i fødekæden skolerne en enestående mulighed for, i samarbejde med andre væsentlige aktører, lokalt at skabe de nødvendige strukturelle forandringer for et mere inkluderende og bæredygtigt musikliv.

  • DMK er overordnet programejer.
  • Rytmisk Musikkonservatorium er videnpartner med ansvar for evaluering og kompetencespor.
  • MÆRKBAR har modtaget støtte fra Tuborgfondet.

Kulturens Analyseinstitut har sideløbende med MÆRKBAR programmet, modtaget støtte fra Tuborgfondet til at gennemføre en national kortlægning og fem demokratiske laboratorier, hvor unge og aktører skaber løsninger sammen. Resultaterne samles i et digitalt handlekatalog og formidles til kommuner, institutioner og miljøer, så data bliver til handling. Arbejdet i MÆRKBAR og Kulturens Analyseinstituts kortlægning vil blive koordineret.