Asger Villemoes Nielsen

TITEL: CDO og DPO, GenAIr8 samt provstisekretær, Kgs. Lyngby Provsti

CV: Cand.mag. i engelsk og musik – og uddannet sanger og to mastergrader; medlem af Dansk Solistforbund i en årrække; musiklærer og inspektor i gymnasieskolen, Danmarks første rene, kommunale Kulturdirektør (Albertslund 2009), derefter direktør i flere kommuner for kultur, børn og unge, socialområdet og digitalisering, seminarierektor/institutchef (Frederiksberg/Metropols læreruddannelse). Skoleleder, skolechef og direktør i Dragør Kommune fra 2016-2024.

Imellem disse poster har jeg være digitaliseringschef flere steder, IT-chef i postvæsenet og projektleder på højt niveau.

Nu arbejder jeg med AI og data om udsatte børn og deltidsjobber som provstisekretær. Altså meget erfaring – også med bestyrelsesarbejde i foreninger… og tæt, tæt kendskab til det politiske miljø og den kommunale drift samt ret godt kendskab til børn, pædagogik og didaktik – samt de udfordringer der kan ligge i samarbejdet mellem myndighed, civilsamfund, kultur og økonomi – og forældre.

Med en litterær uddannelse, en meget aktiv og god amatørkarriere med sang i bl.a. Sokkelund Sangkor samt teater med fx Eugenio Barba i Odin Teater-regi mm. er det ikke underligt, at kultur og musik betyder meget for mig.

Jeg blev kulturdirektør i Albertslund med det klare budskab fra den daværende borgmester, at jeg skulle passe på kulturen. Og det har jeg prøvet lige siden i mine mange jobs.

Da det var på mode for 15 år siden med “kanons”, fordybede jeg mig meget i at kunne påvise evidens. Kulturens evidens. Hvorfor? Fordi det politiske miljø ovenpå finanskrisen savnede penge – og “kultur er jo egentlig ikke en kommunal opgave, vel?” Derfor er vigtigheden af Kultur- og Musikskolerne afgørende: for vores dannelse, for vores kommende musikere, tegnere, malere og skuespillere – og samtidig også et fantastisk tilbud til børn og unge, der måske netop her kan finde en x-faktor, noget de er gode til og bliver anerkendt for.

Den kommunale/nationale økonomi bliver mere og mere presset i de kommende år, fordi behovet for penge til en stærkt stigende ældregruppe vokser. Derfor skal der mobiliseres for at passe på de reelle værdier i Danmark. Kan jeg bruges i den sammenhæng, vil det være mig en ære og fornøjelse.

Det står direkte i strategien “Kunsten som resurse”: I en årrække har der været en nedprioritering af kunsten i den førte børne- og uddannelsespolitik i Danmark.

Det er jeg desværre helt enig i er tilfældet – men MEGET uenig i bør være således. Musik- og kulturskolernes samfundsopgave med at fremme alle børn og unges kunstneriske udvikling, kundskaber og fællesskaber, og at fremme de lokale kulturelle miljøer og talentudvikling, er jo ikke bare fornøjelse. Det er en dannelseshjørnesten. Musik- og kulturskolerne er først og fremmest ‘skoler’. En institution i Danmark, som der er meget mere behov for, end danskerne måske egentlig ved. Det er smukt formuleret i strategien: “I et samfund, hvor flere børn og unge oplever mistrivsel, og hvor faretruende tipping points kalder på fundamentale forandringer, har kunsten centrale ressourcer vi ikke kan lade gå til spilde: Nytænkning, mening, fællesskab, sansning og fordybelse.”

Det har jeg sloges for i mange år, og det vil jeg fortsat gerne kæmpe for. Og netop gennem det samlede netværk af musik- og kulturskoler landet over er der måske en chance for at kunne have gennemslagskraft. For at trænge igennem floskler og plusord på den politiske arena og få nogle konkrete handlinger, hvor synergien mellem børns trivsel og kultur at large skinner tydeligt igennem.

Så den indre sammenhængskraft mellem alle musik- og kulturskoler skal styrkes. Der skal ske en fortætning. For jo større indre sammenhængskraft, jo mere ydre gennemslagskraft.